Bemærk: Kirkebogsregistreringen af begravelser og levnedsbeskrivelser påbegyndes i 1685.

Redaktionen har rettet de angivne sidetal til 4-cifrede tal: Første ciffer er kirkebogens nummer (2 til 5). Andet til fjerde ciffer er sidenummeret i kirkebogen (001-999).

13.1.1695 begravet Anders Iversen af Meng og Caren Christensdatter, Søren Christensen Smeds søsters NAVNLØSE PIGEBARN. Det blev født 8.1. Dets fromme forældre var kommet her til sognet medbringende bevis fra Vejstrup sogn. Moderen født i Melsom herred, Bjerringbro sogn, har næsten tjent 20 år her ud.

16.1.1695 begravet JEB SMED.

27.1.1695 begravet ELSA CHRISTEN JERRESENS. Hun er født om fastelaun 1638 på Thyland, Hundborg sogn, hendes fader var Peder Jensen. Er siden dragen herud, som så mangen een giør fra den egn, og ville tjene og forbedre sig noget, og blandt andre tjenester begav hun sig til Seest, og fødte der en søn, Anders Knutzen, som lever og tjener gotfolk herude i Faustrup by. Omsider kom hun i kendskab og ægteskab med Anders Poulsen i 1683 ved Michelstide viet her i Vonsild. Fødte ham en datter Anne Andersdatter, som sidder udi Højst ved Tønder og knipler. Efter 8 år døde manden hende fra, hvorefter hun sad enke 1 år og 10 uger, så blev hun begæret til ægte af den dannemand Christen Jensen i 1690, der havde mistet hans første hustru Elsa Sørensdatter, med hvem han havde levet i 25 år. De blev viede 1.11.1690. Se mere side 3008.

CHRISTEN JERRSEN er født ved jul 1639 i Skellde by på Broager. Hans fader var Jens Hierresen, moderen Ingeborg Laursdatter. Han blev døbt i Broager kirke og opdragen til gudsfrygt. I fjendetid drog familien til Fyn, hvor moderen døde, siden kom faderen til Vonsild med denne søn og datteren Anne. Sønnen kom ud at tjene, så snart han kunne tjene for løn, kom til Christen Persen 5 år, hos Oute Andersen 3 år, i Jess Hansens gård 31/2 år, hos Jes Gregersen 1/2 år. Efter polaktiden drog han ud ad Eidersted sammen med faderen, Søren Andersen og Christen snedker, og tjente sig noget til hans fremtarv. Efter fjendetiden tjente han Niels Hjuler i 4 år, og kom 27.12.1665 i Ægteskab med den sal. Elsa Sørensdatter, og i hans ægteskab tjente han Laurs Persen 1 år, og holdte det med hans fader 11 år at have ploulaw. Han avlede med hustruen 4 døtre og 1 søn, 2 tvillingdøtre døde spæde for 21 år siden, døtrene Maren og Ingeborg og sønnen Jens lever endnu. Men da denne hustru døde i 1690 torsdag i fastelaunsugen, blev han viet 1.11.1690 til Elsa Pedersdatter salig Anders Poulsens. Med hende havde han ingen børn. Hun døde 23.1.1695. Side 3009.

14.2.1695 begravet i Stenderup kirke den liden salig PEDER ANDERSEN BEESK. Han var født på Lolland 11.1.1692, faderen er pastor Anders Maathsen Beesk til Slemminge og Fielde menigheder, moderen nu sal. matrone Catharina Maria Christensdatter født Humblet. Han var hendes 7. barn, og 1.11.1696 fødte hun sit 8. barn, hvorefter hun døde 14 dage senere, efterladende mand og 4 sønner og 2 døtre, havde på 12 år født 8 børn, døde 36 år gl. [Lang beskrivelse med bl. a. oplysninger om forfædre på begge sider, hvor der var urgammel præsteslægt]. Se side 3012.

23.3.1695 begravet liden CAREN JØRGENSDATTER, født i Harlev sogn og by 1682, den 25.3., hendes fader den velagt og beskedne mand Jørgen Sørensen Kaa, nu her i menigheden og en gårdmand, men født i Harlev, hendes moder var Maren Sørensdatter, som nu er død for 11 år siden. Hun var eneste barn. Moderen havde været gift en gang tidligere, havde 3 børn, som vist havde krævet deres ret til fødegården. Datteren havde efter moderens død været hos faderens forældre, men da de døde, kom datteren hertil for 1 år siden. [Der er længere redegørelse for faderens færden og hans andet ægteskab her i Vonsild med enken Maren Jebsdatter salig Jens Hansens, viet 2.2. 1692]. Liden Caren blev 13 år ringer 5 uger. Se side 3026.

29.5.1695 berettede hr. Hans Nissen NIELS MOGENSEN FYNBOO i skoven på Kongevejen, (der samme tid Prins Christian drog med 8 vogne forbi), som lå i en hidsig sygdom. Hans levnedsløb berettede han: Var født 1646 efter den første svenskekrig udi Ore sogn på Fyn, hvor faderen Mogens Nielsen besad en heelgård, moderen var Cæcil Mogensis. Han blev døbt af M. Matths, som drog til København i belejringen og døde. Den velbårne Laurs Lindenow til Oregård holdt ham til dåben. De var 7 søskende, 4 drenge og 3 piger, han var ældst. 2 søskende er døde. Da han var 15 år kom han til ritmester Blocksfeld i 5 år udi Staurby, derfra hjemme igen 2 år, kom derefter til Jess Andersen i Bro 2 år, til Jess Mattsen i samme sogn i 3 år udi Grarup by, nok samme sted hos Hans Knutzen i 2 år. men som der blev gjort udskrivning i Fyn gav han sig i tjeneste hos velbårne hr. Otto Bilde på Kiersgård, der tog ham med sig til Koldinghus, hvor han var landsherre, men denne tjeneste varede kun 1/2 år, så døde Bilde på Koldinghus. Han begav sig så til Austrup i Egtved sogn 1 år, drog derfra til Middelfart, hvor Jes Lassen ved Stenderup strand bad ham følge med hjem at være en tid, da de i disse dage agtede at gøre stort barsel. Da Niss Tortzen af Bjert samme tid fandtes der og ønskede ham i sin tjeneste, drog han til Bjert, og var hos ham i 2 år. Om påske 1679 blev han viet til Niss Tortzens datter, og de boede derpå i Skanderup i 4 år, korn siden til Bjert i David Schrøders gård i 4 år, derfra til Vonsild. Han aulede med denne sin hustru 7 børn, 4 sønner og 3 døtre, men 3 sønner er døde. Da hustruen havde levet med ham 6 år her i sognet og 14 år i alt, døde hun 31.5.1693 40 år og 5 mdr. gammel. Han blev trolovet 2. gang 1694 i Hjerndrup, viet her i Vonsild 21.10.1694. Her i sognet har han boet i skoven siden 1687. Han kom efter denne syge i 1695 til helbred igen. Døde 8.10.1697. Se side 3036.

6.12.1695 begravet MARI-MARGRET MORTENSDATTER. Var født her 2.12., moderen Kirsten Jensdatter, der skulle være fra Norge. Se side 3055.

15.12.1695 berettede jeg JØRGEN THOMSEN pottmagerens søn. Han var født i Fredericia i det tyske sogn 1672, forældrene Thomas Pedersen og Mette Pedersdatter ud af Tønder bydige, af 12 søskende den 10., døbt i den nye tyske kirke. Da han var kommet noget frem i vækst og forældrene begav sig her hos os at bo, holdt de ham i skole, så han lærte sin børnelærdom, så han her på kirkegulvet med andre unge blev overhørt skærtorsdag 1689. Han begav sig at tjene hos Matz Andersen i Tyrstrup 1 år, hos Peder Nielsen her i byen 1/2 år, 11/2 år hos sal. David Schrøder i Bjert, hos Matths Jessen her i byen, begge steder 1 år og hos Niss Tortzen i Bjert 1 år. Derfra begav han sig, som andre unge fra byen ud og tjene hos Niss Raun i Lunding 1 år, nok 1/2 år hos Nis Jensen i Vandling. Her mærkede han nok, at kræfterne forlod ham, men han tog alligevel til Hougård i Hoptrup sogn for sommeren, men kom derfra om Michelsdag, og for 14 dage siden matte han til sengs. Blev begravet 20.12.1695. Side 3059.

22.12.1695 begravet JESS LAURSEN. [Om ham se 29.5.1695). Han blev nu sidst syg af forbindelse for 8 dage siden, ej kunne hans vand i 3 dage lade, tilmed kom hannem dødsens hikke på, hvorfor han begærede præsten straks onsdag morgen. Se mere side 3062.

25.2.1696 begravet liden CAREN LAWISDATTER, der var datter af Lawe Andersen og Kiersten Matthsdatter og født 8.2.1696. Side 3071.

16.5.1696 berettedes KIERSTEN ANDERSDATTER forrige vangmand Jens Mortensen hans hustru. Hun blev begravet 29.5., var født 1629 blandt 8 søskende, der alle er døde undtagen 1, i Kreibjerg by af kristelige forældre, faderen Anders Lüdicksen, moderen Mette Æskilsdatter. Da hun blev voksen tjente hun langsommelig tid, var i Linå hos skovfoged Jens Orm, derfra til herregården Bustrup. Her kom hun, da hun var 33 år, i ægteskab med Jens Mortensen, de blev viet ved påsketid 1662. Hun fødte ham 9 børn, 6 drenge og 3 piger, 4 drenge er døde, 1 er ved skrædderhåndværket i Haderslev, 1 bor i Hæskil by hinsides Viborg, 1 pige bor i samme by og er gift, 1 er gift med Lawe Skytt i Grønninghoved, 1 er i Vester Mølle ved Løgum Closter. Boede 171/2 år i Tolstrup, Voer herred, siden kom de til Tyrsting under hr. Corfitz Uhlfeld på Mattrup og blev der i 9 år. Derfra til hr. Preben Brahe hans gods i Nørup sogn 11/2 år, men som de ikke kunne klare gården der, begav de sig derfra til Aller sogn, var der 2 år, kom så til Vonsild for 4 år siden og var snart her, snart i Closter, hvor han endnu er i tjeneste. Manden og datteren fra Løgumkloster var tilstede ved begravelsen. Se side 3081.

1.6.1696 døde liden PEDER, Peder Matthsen Hackis og Maren Jessdatters søn, var født 3.8.1693. Se side 3088.

14.6.1696 begravet liden ELSABE PEDERSDATTER, Peder Hackis og Mette Jessdatters mindste barn, var født dette år den 1.4. Se side 3091.

20.6.1696 blev en af konfirmanderne KIERSTEN JENS MUURMANDS DATTER berettet, da hun havde småkopper. Hun døde 24.6. Var født her i byen 6.10.1678, forældrene Jens Christensen Murmand og nu sal. Maren Nielsdatter. Hun var af deres 10 børn det syvende. Hun var sat i knipleskole, men blev angrebet af kuldskærhed og måtte tage hjem, hvormed hun bragte børnekopperne til sognet. Se side 3092.

7.8.1696 begravet PETER JESSEN. Han var født her i menigheden 1685 den 21.12. Faderen er Jess Pedersen Tøgersen, moderen Ann Pedersdatter af Torup i Medelsom herred i Viborg stift. Forældrene opdrog ham og holdt ham til skole, og selv om han var tunghørig og langsom i målet tog han dog til i lærdom. Han døde af børnekopper. Se mere side 3099.

14.8.1696 begravet liden BOLD WILLADSDATTER, var født her 4.2., forældre Willads Pedersen og Mette Mogensdatter. Døde af børnekopper. Se mere s. 3101.

22.9.1696 begravet sal. INGER ANDERSDATTER. Hun var født 4.4.1637 i Skyum sogn og by, Hassing herred i Thyland. Hendes sal. fader var ærlige, agtede og fornemme mand Anders Jebsen, moderen ærlig, gudfrygtige nu sal. Maren Terkelsdatter, og var hun den anden af 6 søskende. Hun blev hjemme til nogle år efter fjendetiden, drog så til denne egn at tjene, først hos sal. Johann Schrøder i Kolding i 3 år, derefter hos præsten hr. Lago Baggesen i Møgeltønder i 2 år, derefter hos hr. Søren Hütter sognepræst i Branderup over 3 år. Da hun nu var træt af at tjene, drog hun i 1675 til sin søster og dennes mand Matz Laursen i Hjarup og var der 1 år. 17.9.1676 blev hun her i kirken viet til ærlig og velforstandige mand Jørgen Hermansen Bull, boede 1/2 år i Vonsild, 71/2 år i Dalby. Hun fødte sit eneste barn i Dalby, men det var dødfødt. Men som sal. Peder Erichsen hjuler og Jørgen smed, hendes mand, forenedes at bygge et hus i dennes toft, flyttede de hertil st. michelis tid 1684. Hendes mand døde 14.4.1686. Se mere side 3105.

2.12.1696 begravet sal. MAREN JOENSDATTER Søren Knutzen hjulers. Hun var født udi Seem sogn og by ved Ribe den 4.6.1654. Forældrene var Jon Jørgensen og Mette Æskilsdatter. Men da i fjende tid hendes sal. fader bortdøde, kunne moderen ikke formå at besidde gården og begav sig med denne datter og søsteren Caren og var, hvor hun kunne, til hun 1666 om sommeren kom her til byen. Da var denne sal. qvinde udi hendes 13. år, blev her i menigheden da hun var 18 år i hendes catechismus forhørt og kom 20.10.1672 første gang til herrens bord. Hun begav sig til gottfolk at tjene her i byen, var hos Peder Jepsen og sognefoged Jesper Clausen, har også tjent her i præstegården for 16 år siden, så drog hun mad søsteren til Ribe. 3 år derefter blev hun 1.11. trolovet her i menigheden til Søren Knutzen og viet 2.12.1683. 4 børn, 2 piger og 2 drenge fik de, den ældste pige er 12 år, den mindste dreng 3 1/2 år. Mere side 3121.

17.2.1697 begravet det salig barn CAREN LAWESDATTER, som var født 21.12.1696 og en tvillingdatter af Lawe Andersen og Kiersten Matbsdatter. Se side 3132.

2.3.1697 berettedes GREGERS BONNICKSEN. Han tjente til sal. Poul Sørensens. Var født her 1676 den 21.5., faderen Bonnich Dinsen af Niebøl, moderen Barbara Gregersdatter, han var blandt 6 søskende sine forældres anden søn. Han kom ud at tjene da han havde år, styrke og evne dertil, 2 somre hos Peder Hack, hos Jess Matzen 1 år, hos ridefogeden på Vargård 21/2 år, derefter hos vor sal. herredsfoged Simon Hansen i Eisbüll 1 år, nu det sidste halve år hos Jeb Poulsen i Åstorp, og havde agtet sig videre til ridefogeden, men her satte Gud hans mål. Blev syg kørt til sit hjem, havde bryst og sideve. Se mere side 3133.

29.3.1697 blev gammel JOHANNE NIELSIS begravet. Hun var født 1613 i Kobberup ved Skive. [Hendes levnedsløb findes ovenfor uden dato efter oktober 1692]. Se side 3138 ved begravelsen.

ca.25.3.1697 begravet det salig barn JOHANNE MATTHSDATTER, født 27.12.1696, var datter af Matths Jensen og Dorothe Nielsdatter. Se side 3142.

Efter påske 1697 sal. LASS OLUFSEN. Var født i Mullerup by i Ørum sogn, Sønder Lyng herred i 1643 blandt 9 søskende, forældrene Oluf Nielsen og Dorothe Nielsdatter. Moderen var født i Over-Hornbeck præstegård. Da han var en voksen dreng fik han et godt skudsmål og bevis fra såvel sognepræsten som dennes 2 medhjælpere og 9 andre sognemænd. Siden kom han til Sønderomme, hvor han var gift og havde en søn, der nu skal tjene hos ritmester Lücke i Skovboo på Fyn. Hans første hustru døde, og han blev gift med en enke, der havde 4 børn, som man må formode er ham fradød, da han ikke længer kunne passe det sted han havde, da han efter sin søsters tilskyndelse drog her ud for 5 års tid siden. Han havde intet bevis med sig hertil, men da han opførte sig på en stille spagfærdig måde, lod præsten ham alligevel gå til alters. Se mere side 3146.

30.4.1697 begravet den gamle, fromme og tro arbejder LAWE PEDERSEN. Var født om juletid 1622, 5 år før kejserens tid, i den gård, hvor nu Matths Jensen bor. Hans fader var Peder Lawesen, moderen Anne Olufsdatter, der var barnefødt i Binderup. Han blev hjemme til han var 11 år og gav sig siden ud at tjene gottfolk, og tjente i Jacob Æskilsens gård i Dalby 6 år, i Grønninghoved hos Peder Iversen også 6 år, var i Colding i 11 år, hos Gregers Sørensen i Dalby i 14 år, til sal. Poul Hansen i den da øde gård, lejede husværelse af Ridefogeden, og der det brændte til Hans Pedersens, da brændte for den sal. mand alt det han havde med sin hustru samlet og sparet. Var siden til Dorreth Nissis i 6 år, og nogen tid til Iver Tullesen og Hans Kiers. Han avlede et barn med sin hustru Kiersten Hansdatter fra Frørup, før fjendetiden, hvilket kun blev 1 år gammelt, og siden blev de af mig i Colding trolovede 12.6.1659. Som polaktiden hængte så længe ved, drog han ind i Nørjylland og var næsten 4 år borte og forhvervede sig noget. Derpå blev de viet her i kirken 24.5.1663. Her i byen var han nu til Peder Hackis i 11/2 år, i Lawe Andersens sted i 3 år, Hans sygdom på det sidste lagde ham til sengs i 6 uger. Se side 3150.

30.4.1697 KIERSTEN HANSDATTER salig Lawe Pedersens er født i Frørup. Hendes fader var Hans Simonsen født i Beck, moderen Elsa Danielsdatter. Farfaderen var født i Tyrstrup præstegård, og moderen var født i Niss Troulsens gård i Hjerndrup. Hun mistede sin fader, da hun var liden og fik stiffader, da hun ikke kunne malke en ko. Tjente siden i 32 år, kom omsider at tjene til salig Niels Christensen i Vonsild og lærte hendes salig mand Lawe Pedersen at kende. De fik et barn sammen, som døde, da det var 1 år gammelt. Hun tjente godtfolk her og i Colding i 14 år, og sad hendes øvrige tid med hendes mand hos godtfolk til huse, og var så længe hun kunne flittig i hendes brød at erhverve. Hun døde 14.11.1701.

3.5.1697 HANSI PETERSENS livsbane. Denne ærlige, velagtede og trofaste dannemand er født her 6 uger før midsommer 1635 af ærlige og christelige forældre, hans sal. fader var Peter Hansen skrædder for 22 år siden, hans sal. moder Maren Laursdatter født i Haderslev-Bramdrup, hvilken hans moder, efter at have født sin mand 6 levende og 4 navnløse børn, døde med det elvte barn uforløst i 1646 på Valborgsdag. Da han fik alder og styrke, satte hans fader ham ud at tjene hos den sal. mand Poul Pedersen, siden hos sal. Hans Trulsen, alt før fjendetiden, siden tjente han nogle år i præstegården og stod allerførst der aulingen for med pløjning og sæden. Derefter var han nogle år på Fovslet hos sal. signor Peder Mårchussen, derfra begierte hans fader ham hjem til sig til gården at forestå avlingen og aflaste ham i alderdommen. Gik nu nogle år som ugift derhjemme også 5 år efter faderens død. 15. 10.1680 stod hans Bryllup her i byen med Mette Jebsdatter barnefødt i Seest. Gud gav dem i deres ægteskab 3 børn, af hvilke de 2 sidste sønner er døde, men Peder, der er ældst, alene lever. Gud være ham og hans moders trøst, mens hun cg ligger på sin sygeseng. Se mere side 3155.

1.5.1697 blev METT JEBSDATTER salig Hans Persens hustru berettet i hendes sygdom af pleuresi.

In maj 1697 der HENRICH SCHRØLING ville rejse, flyede han mig en opsæt om hans levnet, det jeg da her udi har optegnet. Han er født i Hannover Nystad 14.1.1635 blandt 3 sønner den midterste, forældrene var Günther Schrøling borger og gæstgiver og herbergerer og Dorothea Bürings. Han kom 1647 i lære efter eget behag hos possementmager Zacharias Renneberg, var der i 4 år, fik 1651 lyst at rejse som håndværker, og kom til Litthaun, hvor han arbejde et år. Derpå gik han til militæret, hvor han var mange steder både under preusisk, polsk, svensk og dansk commando. Blev gift første gang i Hannover med Ann-Margarete Bürtings, viet 15.2.1659. Hun døde i 1675, og han blev 8.2.1676 viet i Vonsild til præstens søster Elsebe Hansdatter Rüde. Han havde i første ægteskab 7 børn, 5 sønner og 2 døtre, 2 sønner og 1 datter døde. Af andet ægteskab 1 søn. Efter mange år ved militæret vidt omkring, var han her på egnen, og 16.4. 1680 var han i Kolding efter nogle kårder, da en rytter under oberst Brochdorf, Marcus Seesemann væltede sig ind på ham og afhuggede hans højre hånd og drog så bort. Derefter underviste Henrich Schrøling i mange år børnene i Vonsild. Se mere side 3159.

Ca. 1.7.1697 KIERSTEN OUTISDATTER Jørgen Rasmussens hendes levnedsløb. Hun er født i Vonsild sidst i juli 1647, forældrene Oute Gregersen og Mette Christensdatter [født i Fjelstrup]. Blev døbt i Vonsild kirke af hr. Matths Anthonisen, og holden i skole til hun kunne læse alle danske bøger, indtil fjenderne blev landet mægtige og hendes moder døde i maj 1657. Faderen drog til Kolding med børnene og blev der syg den 13. sept., og blev af mig berettet den følgende søndag morgen, da vi boede i Kolding, og døde samme eftermiddag, den 18.9.1659, 50 år gammel, og blev opført og begravet på vores kirkegård. Siden tog moder-broderen den dannemand Hans Christensen i Have hende til sig, og hun var hos ham i 2 år. Derpå kom hun til farbroderen Anders Gregersen i Brabeck 1 år, men derefter måtte hun sørge for sig selv. Hun gik til Kolding og meldte sig an hos dydfulde pige Elsebe Iversdatter af Vonsild, der da tjente Margarete borgmester Lyders, der befordrede hende til agtbare ridefoged over Bielckis gods på Fyn, sign. Jeremias Splet, der var borgmester Luders søn, hvor hun tjente hans hustru Ann Eliasdatter Eisenberg en sommer. Siden kom hun til hr. Cnut i Seest 1 år, derpå til Bodel Laurtzdatter i Closteret i Colding 1/2 år, til sal. Matths Thomsen 1 år derefter kom hun til den velagtbare Zone Pedersen og stod køkkenet for 21/2 år. Derefter blev det så her hjemme, af slægt og venner i bånd lagt, at den unge karl Nis Jürgensen skulle hendes fædrenegård, som stod under lejemål hidtil øde påtage, og tillige gifte sig med denne på gården fødte arving og pige. Deres bryllup stod i Vonsild 22.6.1669. Gud gav dem 3 børn, 2 døtre og en søn, der er døde så nær som 1 datter Caren, der endnu lever, og forårsagede hendes moder sorg, at hun sig her lod vie til en karl, der havde sin hustru i Jylland. Gud kaldte hendes mand bort 1.2.1675, da hans alder var 40 år mindre 17 uger. Da havde de været i ægteskab 51/2 år. Nu sad hun enke i 11/2 år, så kom hun i ægteskab med den unge karl Jørgen Rasmussen af Binderup, blev viet 19.10.1676. De havde 10 børn sammen, 4 døtre og 6 sønner, hvoraf dog 1 datter og 1 søn var døde navnløse. Af disse børn lever endnu 3 døtre og 2 sønner. Hun var ulykkelig og kom i en fordærvelig sygdom, der 2 gange hårdt satte an på hendes liv, og hun fik aldrig hendes rette førlighed mere. Hun måtte og i mandens efterladenhed qvittere gården og forarmet se andre på denne. Se mere side 3168.

9.8.1697 berettedes PEDER POULSEN, som nu har ligget 3 uger syg, den 13.8 blev han begravet. Den ærlige, velagtede, forstandige og beskedne unge karl, nu salig Peder Poulsen, hans forældres 4. og yngste barn, var født her 1.3.1677. Faderen var den ærlige og manhaftige Albert Pedersen af Åstorp udi kgl. maj. tjeneste for sin gård en rytter under det holstenske Nationalregiment, der blev efter den skånske krig uformodentlig dødet på Sjælland i 1678. Hans moder er Mette Pedersdatter, nu i hendes andet ægteskab med Hans Nielsen. Denne ærlige karl er af forældrene holdt til skole, så han både kunne læse og skrive, og da han var blevet noget voksen tog han sig skolen på i Binderup en føje tid, til han fik lyst til avlsgerning og var stedse hjemme og hjalp til med alt arbejdet. Der er meget mere, se side 3174.

21.8.1697 døde MARGARETE POULSDATTER, sal. Jeb Nissen Smeds efterleverske. Denne ærlige, dydige og gudfrygtige nu sal. afgangne enke var født på stedet, hvor hun boede i maj måned 1639, blandt 7 søskende, 4 sønner og 3 døtre, var hun den ældste datter. Faderen var den fromme og velagtede mand Poul Albertsen Smed, som døde her i menigheden, der vi alle vare fra hus og hjem forjagede, i 1660 den 4.2. på en 1øverdag klokken 2 i Colding, i hans alders 46. år, moderen den ærlig, dydige og gudfrygtige Maren Hansdatter, der døde i Colding 22 uger før faderen 51 år gammel, begge ført til Vonsild kirkegård og begravet der. Hun var stadig hjemme hos forældrene som den ældste datter og havde hænderne fulde af pligter i huset og med de små søskende. Da fjendetiden kom flygtede forældrene til Colding med 5 børn, til Wolle Ottosen, og så længe som de levede bare de omsorg for, at de fik deres underholdning allesammen, men da de var døde, da tog deres broder Peder Poulsen Smed sig dem an og hjalp dem frem, så vidt hans evner kunne strække. Da vi af Guds nåde fik fred igen, og denne vores medsøster var 21 år, fik den forstandige enkemand Jeb Nissen Smed i Dalby syn for hendes dyd og fromhed, og begærede hende af broderen til ægtefælle, og de blev trolovede her 5.8.1660, og som de agtede det srnedehus, der endnu stod i Dalby at bebo, da lod de vielsen foregå i Dalby kirke, 30.9.1660. [se børnene ved Jeb Nissen Smed under 16.1.1695]. Se mere side 3181.

3.9.1697 berettedes MAREN JESPERS i hendes hårde sygdom, hun blev begravet 17.9. Hendes levnedsløb: Maren Matthsdatter Jesper Clausens elskelige hustru er født i Hjerndrup 23.6.1648, var forældrenes første barn blandt 6 søskende. Hendes fader har været den velagtede og mange år navnkundige sandemand til Tyrstrup herred Matths Hack, der døde 4.10.1684, hendes moder, som endnu lever er den hæderlige, dydfulde og gudfrygtige matrone og enke Elsabe Pedersdatter, der var født i Tyrstrup præstegård. Hendes farfar var ærlig, velagtet og fornemme mand Morten Hack boende i Hjerndrup, farmoderen Maren Mortens, hendes morfar velærværdige, meget hæderlige og højlærde mand mag. Peder Nissen, sognepræst til Tyrstrup og Hjerndrup menigheder udi 30 år samt herredsprovst og consistorial assessor til Haderslev, der er salig hensovet for 41 år siden, mormoderen højærbare, dydfulde og gudfrygtige Catharina magister Peders, den velvise borgmester Baltzar Brun hans datter af Haderslev. Hun er til Herrens frygt og dyd og lærdom opdraget, og var hjemme hos forældrene til hun var noget voksen og kunne forstå at tjene sin oldemor [mormor] Catharina mag. Peders i Tyrstrup, hvor hun var til denne døde. Siden kom hun hjem til forældrene, og i fjendetiden var hun med dem i Haderslev og ved Tønder. Efter fjendetiden var hun hos dydfulde Magdalene hr. Lawis i Tyrstrup, at hun ydermere skulle vænne sig til husholdning. Da hun var 21 år, blev hun 1. 7.1669 viet til Jesper Clausen, og de tog sig den store gård i Ødis på, men kun 1 år, da de ikke kunne få skøde på den, kom så til deres gård i Vonsild. Blev velsignet med 5 døtre og 3 sønner, 2 af døtrene er kommet i ægteskab, og hun havde den glæde at se 3 børnebørn. Meget mere, se side 3189.

29.9.1697 blev MATZ JESPERSEN HACK berettet og døde derefter. Han blev begravet 10.10. [Han kaldes ved begravelsen Matz Jespersen Brun]. Han var født her i menigheden den 12.5.1675, forældrene Jesper Clausen Brun sognefoged og Maren Madtzdatter. [Her står farfaderen Clas Poulsen i Hejls, farmoderen Maren Clausis, moderens forældre, se ovenfor]. Se mere om ham side 3196.

13.10.1697 blev NIELS MOGENSEN FYNBOO begravet. Hans levnedsløb se 29.5.1695. Han blev syg for 8 dage siden, begærede at blive berettet og lod sin sidste villie optegne, at hans små udragne børn måtte af hans forladte hus tilgodeses og dem barmhjertighed vederfares. Siden gav han sig fra verden og bad Gud om en salig afsked, derudi Gud bønhørte ham, at han døde samme på fredagen følgendes storm- og vældig blæsendes nat, der hans alder var blevet 51. Se side 3201.

24.10.1697 begravet liden BOLD JEBSDATTER. Blev født 23.9., forældre Jeb Laursen og Malene Matthsdatter. Se side 3203.

15.11.1697 berettet vor tærsker PEDER JACOBSEN, som var syg og sad ved bordet i køkkenet, og han døde om middagen kl. 1. Han blev begravet 21.11. Han var født i Grinsted sogn i Morsbøll by 22.2.1673, den ældste af 4 søskende, hans fader sal. Jacob Iversen, moderen er Anna Pedersdatter. Han blev døbt i Grinsted kirke og af forældrene opdraget til ære og lære, var vel grundet i sin catechismo og kunne sig til trøst og saligheds opbyggelse læse i sin bønnebog, da han havde ørkesløshed i sin sygdom. Da han var voksen kom han at tjene hos godtfolk, 1 år hos Rasmus Aaling i Andsager, derfra til Søren Klinck i Stenderup i samme sogn 2 år, begav sig så til Haderslev herred hos Jørgen Hundevad kirkeværge i Vonsbæk sogn i 2 år, 1/2 år i Fjelstrup, hos Matz Lausen i Feldum, Vonsbæk 11/2 år, kom så her i præstegården i tjeneste til at tærske og at køre vognen, samt hvad der ellers var af arbejde. Se mere side 3207.

22.1.1698 berettet HENRICH SCHRØLING, som var af kuld og et sting i siden syg. Han døde den 25.1. om morgenen kl. 6. Blev begravet 30.1. Hans levnedsløb, se efter 1.5.1697. Indtil forleden år i maj måned, da tog han sig for at gøre en rejse til hans fædreland, især byen Hamelenn beliggende i fyrstendømmet Calenberg, hørende til hertugdømmet Brunswig, hvor hans ældste broder, den højagtbare signor Fritrich Schrøling var stadens dommer, eller som her kaldes byfoged. Han blev tilbudt frit kammer, bord og brød hos en brodersøn, om han ville blive der, men hans attrå var at komme hid til sin hustru, og her at lægge sine bene. Her står meget mere, se side 3214.

Ca. 1.3.1698 JESPER CLAUSENS levnedsløb. Var født i Hejls 1.4.1642, hans far var Claus Poulsen, moder var Maren Clausis. Da han var blevet noget voksen, fik moderen ham hen til sine forældre i Stubbæk ved Åbenrå, hvor han blev holdt i tysk skole i nogle år. Siden gav mormoderen ham videre til hendes søster i Sæd ved Tønder, at han der i krigstiden skulle være. Men da han var med de venner en tid i Tønder, og af hr. Quatis folk blev set på Tønderhus, da stod denne dreng dem an, og de førte ham til generalen, der da behagede ham og klædte ham, at han skulle opvarte ham. Men som kammertjeneren døde i Tønder, så gjorde han denne Jesper til sin kammertjener, der da fulgte hans herre i alle krige, og var med i 1659, da de indtog Fyns land. Derfra drog generalen igen til Tønder og lå vinteren over. Da foråret kom blev de brandenborgske regimenter til Holdeshoe beordret, og der aftakkede de. Og da gav generalen også Jesper hans afsked, hvorpå han begav sig til Hamborg at søge sig en anden herre, og Gud gav ham nåde, at han blev af en hollandsk patricier hr. Stractmann antagen og drog med ham til Holland, hvor han først lærte noget af sproget både at tale og skrive. Siden rejste han med sin herre gennem Holland og England. Derefter kom han i tjeneste hos en herre ved navn Wichring og rejste med ham gennem Spanien. Da han havde haft sin tredie herre i udenlandsk tjeneste, blev han endelig træt og begav sig hjem til fædrelandet i 1669 og kom samme år i ægteskab med Maren Matths Hackis af Hjerndrup, viet 1. 7.1669 i Ødis, hvor de havde gård, kom her til byen 1673. 3 døtre og 1 søn lever. Se side 3222.

13.3.1698 CAREN LAURSDATTER, Anders Michelsens hendes ærlige herkomst. Hun er født i Tabsuhr i den gård, hvor hendes broder, den ærlige og velagtede mand Poul Laursen endnu bor, anno 1623, 4 år før kejsertiden. Hendes fader var ærlig og velagtede mand Laurs Gregersen, moderen Caren Poulsdatter født i Frørup. Da der var 8 børn, og hun var den anden, begav hun sig tidligt ud blandt fremmede, hun tjente her i præstegården, hos Anders Poulsens og hos sal. Caren Jeppis, siden tjente hun på Fovslet og i Roj. Hun er i ungdommen en eneste gang af kød og blod overilet og fødte et barn, hvilket døde 4 uger gammelt. Kom her til byen, efter af hendes broder Jess Lauritzen kom her at bo, var nogen tid hos ham og tjente også hos Christen Nielsen. 1674, det år lejren var ved Duns [Dons], blev hun 9. juni trolovet og 10. juli viet til Anders Jonsen, der var kommet fra Starup sogn i 1672. De flyttede til Starup og var der i 10 år. Så døde han, og hun kom hertil igen. Efter nogen tid kom hun igen i ægteskab, blev trolovet 24.8.1684, viet 29.3.1685 til Anders Michelsen, der nu efterlever. Havde ingen børn i sine ægteskaber, var 51 år, da hun blev gift første gang og 62, da hun blev gift anden gang. Læs mere side 3225.

23.3.1698 berettet LEENE JØRGENS blev begravet 30.3. Hun var født i Vonsild 1615 og døbt 24.6., faderen var den ærlige og beskedne dannemand Ebbe Tortzen, som boede i blandt de små huse på sal. Gregers Matzens staun, hendes moder Caren Jessdatter, der var født i Jess Laursens gård. Hun holdt sig vel i al hendes pigelig dyd og tugt, indtil hun var 19 år, da blev hun af ærlig og duelig karl Jørgen Nielsen begæret til ægteskab. De blev sammenviede af Matths Anthonisen. 4 børn fik de, Niss, Gyde, Maren og Caren. Den yngste datter døde 7 år gammel sammen med faderen, da de var i Kolding under polaktiden. Da hun havde levet med ham i ægteskab i 24 år, døde han hende fra, da de i fjendetid måtte fly til Kolding og opholde sig, som de kunne. De 2 ældste børn var nu så store, at de kunne tjene selv, og hun kom efter ufredstid tilbage til byen med datteren, der da var 12 år. Deres hus var nedbrudt, og de opholdt sig hos fremmede til sønnen fik sal. Outis Gregersens gård og datter, da var hun der i 6 år, mens han levede. Hun gav sig efter at være jordemoder, og hun havde dermed en heldig hånd, første gang for nu sal. Maren Pedersdatter i Tved i 1661 og Anders Nielsens hustru i Jess Andersens gård, hvor hun nu døde selv. Efter den tid blev hun brugt af såvel adel som uadel i Kolding og i Jylland og i omkringliggende sogne, og fik megen ros og belønning, af hvilke midler hun udstyrede sine 2 døtre. [Det var så en 3. datter, der døde som 7 årig]. Døtrene blev gift med Jens Jensen i Agtrup [1670] og Niss Hansen i Højen [1677]. Hun havde lykke at se børnebørn, 2 døtre og 1 søn af nu sal. Niss Jørgensen, hvor dog kun 1 datter lever, af sal. Gyde 7 børn, 5 lever, af Maren 6 børn, 5 lever, denne datter opholder sig i Seest hos morbroderen Jess Ebbesen. Denne datter og gamle broder er her at bestyre begravelsen. Se side 3230.

14.8.1698 begravet liden sal. CHRISTIAN LAURSEN, Laurs Nielsens og Anne Nielsdatters 5. barn, var født 4.6.

15.8.1698 døde præstens dydige hustru WALBURG RÜDINN kl. 12 i middagsstunden og blev begravet den 23.8. Hr. prousten gjorde ligprædiken efter den hannem opgivne text 1. Samuel 7.12 Hidindtil haver Herren hjulpet os. Han fik i betaling 10 rdl.

10.9.1698 berettet vores tjenestepige MAREN CHRISTEN JERRESENS DATTER, som har været syg siden vor sal. moders begravelse. Hendes fader er Christen Jensen Jerresen, moderen Elsa Severinidatter, var døbt 22.4.1666. Så snart hun var noget voksen og havde forstand, begav hun sig at tjene hos Jess Rasmussens enke i Seest Mølle. 1682 udstod hun overhøring og var første gang til Guds bord. Fra Seest Mølle korn hun til vor salig moder i præstegården i tjeneste, der altid havde god fornøjelse af hendes flittighed, og var hun af og til i præstegården hen ved 7 års tid. Imellem tjente hun i Aller præstegård 11/2 år, hos Hans Tingleff 1 sommer, hos Matz Jensen 1 år. For 31/2 år siden døde hendes moder. Hun har tjent fremmede udi halvattende år. Se side 4004.

19.9.1698 begravet en utidig NAUNLØS SØN, født 17.9., Faderen er Matz Jensen, moderen Maren Pedersdatter. Side 4006.

30.10.1698 begravet den ærlig og beskedne unge mand GOTTFRED NICOLAUS SCHRØLING. Han var født i Haderslev 16.11.1673, yngste af 2 døtre og 5 sønner af kristelige ægteforældre Henrich Schrøling og Ann Margarete Büntings. Moderen døde, da han var 7 måneder, og han fik igen til moder dydige Elsabe Hansdatter Rüde. Han blev holdt til skole, så han med læsning og skrivning kunne sig med nødtørft behjælpe. 1690 korn han i drejerlære hos Michel Nielsen i Gammel-Haderslev i 5 år og derefter for ugeløn. Faderen ønskede ham derefter her til byen, hvor han var 1/2 år hos den ærlig mand Anders Pedersen og arbejdede tilfælles med ham. Så ville hans fader, han skulle begiere den duelige og gudfrygtige pige Lucia Jørgensdatter til hustru, hvilket og blev bevilget og de blev trolovet 2.8.1696 i Stenderup af hr. Antoni, i hvis brød hun var. Bryllup stod i vores gård 12.11. Da forår 1697 kom, stak det i ham af sin naturlige vankelrnodighed, uden at melde noget til hustru og forældre, at han ville til sin gamle læremester i Haderslev. Men som der var nogle unge karle her af byen og af Haderslev, der ville rejse til Holland, så drog han uden at rådføre sig med sit folk og sin hustru med og begav sig til skibs, men rømte på et skib, der gik på Grønland efter hvalfangst. Han blev syg om midsommer, og så forskaffede skibet ham tilbage til Amsterdam, hvor han lå en tid, til han efter lands skik blev henført til gasthuset, hvor af offentlige almisser fremmede blev bespist. Der var han, til han blev rask, og om michelsdags tide sendte de ham med et skib til Husum, derfra drog han til sin farbror i Barret i Sdr. Ditmarsken og var der en tid. Ved hel. 3 kongers tid var han så rask, at han kunne tage til Haderslev. Han kom til Vonsild og besøgte sin fader og blev i byen 1 nat, så drog han syd på igen. Endelig da han spurgte, at hans fader var død, kom han tilbage, undså sig for begangen dårlighed af uforstand og bad om godt vejr og skikkede sig anderledes. Han blev syg i fasten og berettet til døden, kom dog op igen og arbejdede lidt, men havde fået indvortes skade, blev syg igen og holdt sengen i 6 uger. Tirsdag nat til 13. sept blev det værre, og en doktor fra Haderslev, som da var i byen, beordrede, for en slem hikke, at binde ham bånd om hans arm 2 steder og indgive han kanel og kardemomme, hvilket også hjalp. Siden spyttede han blod op. Han døde 25 år ringer 3 uger gammel. Side 4010.

1.11.1698 begravet sal. MAREN JESSDATTER, Peder Hackis. Var født i Åstorp 1664 den 4.5., hendes forældre endnu levende Jess Pedersen og Ose Poppisdatter, døbt 8.5. Var hjemme til hun var 18 år, til hun blev begieret af den nu sørgende enkemand Peder Hack, som sig, efter at han havde ladet Hejlsgård fare, og tilvejebragt sig sin nuværende gård her i Vonsild, at bekomme hende til hustru. Bryllup i Vonsild 19.9.1682. Hun fødte 7 levende børn, 3 sønner og 4 døtre, af hvilke 2 døtre og 1 søn døde. Side 4019.

25.11.1698 berettet BOLD OLUFSDATTER. Var født 1637 om påske i Torsted sogn i Sdr. Espe, den yngste af 9 søskende. Forældrene var Oluff Matthsen, der døde, før hun blev født, moderen Berthe Staphensdatter, døde 11/2 år efter Bolds fødsel. Blev opdraget hos stifforældre. Kom som 16 årig til Matz Nielsens kone i Glibstrup i 2 år, derfra til Kolding hos rådmand Just Mortensen i 3 år, siden 1 år hos Jørgen Olufsen i Harte, sammesteds hos Peder Knudsen 1 år. Kom derefter i ægteskab med Poul Matzen født i Hejls men tjenende Mett Scheldes i Harte, toge en ødegård i Nebel og opbyggede den, hvor nu Jeb Jensen stiftskriveren bor, solgte det siden til Hans Juler, der boede der i 10 år, byggede derefter et kirkested og boede der 10 år. Det samme sted blev 1/2 år efter hendes mands død fæstet til en anden. Hun fødte hendes mand 5 døtre og 1 søn, 1 datter er død i 1674, da lejren stod ved Dons, 2 tjener i Haderslev, 1 tjener i Flensborg, en er hjemme hos moderen, sønnen tjener i Husum. Hendes mand døde i 1680 efter 20 års ægteskab, er begravet i Starup sogn, hun var der i sognet i 7 år endnu, flyttede fra Nebel til Strandhuse og var der hos Rasmus Michelsen 4 år, kom derfra til Lass Lassen i Vonsild 1/2 år, siden i Haderslev 1 år, og kom hid igen 1694 til Hans Jising 1/2 år, hos Claus Persen 1/2 år og sidst hos Jens Sørensen i 3 år. Side 4027.

27.11.1698 berettet gammel MAREN JACOBS, som var til huse hos Knud Juler. Hun døde 4.12. 62 år mindre 4 måneder og 14 dage. Hun var deri at love, at eftersom manden faldt hende fra, og hun sad tilbage med 5 udragne børn, at hun dem alle har til arbejd og dyd opdragen og ikke ladet dem hendøje til ørkesløshed og skarnvorenhed, men de alle kan tjene deres brød. Hun kom fra Gammel-Haderslev med godt vidnesbyrd for mere end 4 år siden. Levede de sidste 7 år som en vanfør, husarm stakkel. Blev 87 år og 7 mdr. Side 16 [29]. Se hendes levnedsløb 15.10.1691.

12.1.1699 begravet ANTHONI LAURITZEN. Denne ærlig, agtet og velfornemme sal. mands herkomst og levned. Han var født her i menigheden blandt 6 søskende den tredie, (med sin tvillingbroder Matths Laursen, der døde, da han var 10 år), den 29.7.1620. Hans forældre var ærlig, velagtet og fornemme mand Laurs Mattsen barnefødt i voris præstegård og broder til hr. Anthoni Matthsen sognepræst til Vonsild og Dalby, og broder til hr. Jens Matthsen sognepræst til Stenderup og broder til flere fornemme søskende. Og er det mærkelige med ham, en han som ung person holdtes i lærdom hos hans søster, den dydige fornemme matrone Maren Matthsdatter Otto Gregersen rådmands hustru i kost og kammer i Kolding, blev han uvidendes og uskyldig af en hovedpude, af en befænget ammes seng var lagt ind på hans seng, befænget og 2 børn i huset døde med ammen. Derover han efter fornuftige venners råd drog til Karlsbad i Bøhmen og fik sit onde dæmpet, som det ikke havde hans næse i ansigtet betaget. [Det må være lupus]. Han var uheldig, at en tjener fra Koldinghus, som han skulle følges med, undervejs tog hans penge til rejse og ophold og forlod ham. Men som den gamle Jæb Degn oplod og overdrog ham disse 2 sognes degnedom, da begav han sig i ægteskab 1613 med vores sal. medbroders moder den da dydige pige Maren Nissdatter Brun, hvis fader Nis Hansen Brun var barnefødt i Jesper Clausens gård, og som han i hans tid var en god og kunstig snedker, der havde på Fovsletgård drabeligt arbejde for den velbyrdige hr. Henrich Rammel, da forskaffede han ham et frit byggested her i Vonsild iblandt de boelshuse, og dengang hendes fader har lagt loft i denne kirke, hvis navn med kirkeværgernes endnu indhugget står. Hendes moder er født i Taps præstegård og er sødskendbarn til sal. hr. Jens Hundevad capellan i Colding, Der af disse fornemme forældre og oldeforældre [=bedsteforældre] han har fået sit liv og ærlige navn og dåb forskaffede de ham, og omsider en god optugtelse og lærdom, at han nogen tid blev holdt på den latinske skole i Colding og hørelse i vor præstegård under en studiosus. Men da latin ikke ville behage ham længer, da satte hans forældre ham i skrive- og læseskole under Gregers Nielsen i Colding. Derefter holdt han selv skole nogen tid i Dalby, end og i Vonsild, for hans gamle fader. 4 år før hans fader døde, overlod han ham det ene sogn Dalby, og som fjendetiden kom i 1644, da han var i sit 24. år, da opholdt han og nogle flere herfra sig i Hjarup hos hans farbroders folk, og da føjede det sig, at han kom i venskab med den ærlige, dydfulde og gudfrygtige pige Caren Jessdatter. De blev viede, og Gud gav dem i deres ægteskab een eneste søn, som er den velagtede Laurs Toniussen. Da omsider hans fader i 1649 den 27. jan. døde, da fik han begge sognes indkomst, uden at hive aftægt til sin gamle moder, der levede endnu i 26 år. [Formentlig at han kun skulle give aftægt til moderen]. Derefter denne fjendetid, da alt var øde, og sognene ikun en føje ting til præsten og endnu ringere til degnen at afgive. Og Gud det så beskikkede, at efter sal. Hans Iversens død, de 2 endda øvrige brødre Hans Olufsen og Michel Jensen ikke behagede at sætte sig for deres fædres gård, da tog sig vores sal. medbroders hustru, nu sal. Caren Anthoniussis mod og hu til, og stræbte med sin mand at fly gården på fode. Og Gud gav held, at sæden og fædrætten slog dem til, og de kom vel frem dermed. Som da gården gav ham nok at tage vare på, og han syntes bedst at tage gården, enedes han med en anden i 1664 om degneembedet, som han havde haft i 15 år. Da i 1670 og følgende år vor allernådigste Konge og herre forordnede en frivillig udskrivning, at ansætte national regimente til hest, da for sin tunge gårds lettelses skyld, meldte han og andre sig at stille med en monderet rytter, og trods hans 51 år red han selv nogle tider på mynstringen til han fik lejet Hans Matthsen fra Hejls for sig, som blev i den skånske krigstog. [Han faldt]. Den sal. mand stræbede og kom ikke alene i fremgang med gården men klarede de tunge skatter. Han levede med hustruen i ægteskab 39 år, til hun døde i 1683. Se side 4035.

15.1.1699 begravet den liden sal. ANNA THOMASDATTER, født 23.12.1698, datter af Thomas Hansen Kield af Skanderup, moderen Caren Poulsdatter født i Tapsuhr. Se side 4046.

15.1.1699 ANNE PEDERSDATTER, en fattig gammel qvinde. Hun var født 1621, 6 år før kejserens tid i Tømm sogn ved Rye, faderen Peder Sørensen, moderen Dorothe Nielsdatter. Hun er døbt i Thøm kirke. Da hun var 32 år gammel i 1653 kom hun i ægteskab med Niels Christensen en skrædder af Vireklang by i samme Thøm sogn, og han levede med hende i 23 år, og hun fødte ham 6 børn. [Børnene var dels dødfødte eller døde som spæde og 2 døde under polaktiden]. Polakkerne var nogle onde mennesker, der "spitzede" hendes mand ud, som han skulle have haft nogle sølvskeer, og dem ville polakkerne have, hvorfor de strøede pulver i hans ansigt og tændte ild dertil, så hans ansigt blev såret, hvortil slog koldbrand, så han blev et elendigt .menneske. Han døde1676. Derefter sad hun enke med hendes søsterdatter Dorothe Nielsdatter i Eltang sogn en 4 års tid og kom siden her til sognet med godt bevis. Se side 4048.

2.2.1699 begravet gammel ZITZEL IISINGS, 81 år og 5 uger gl. Side 4052. Se levnedsbeskrivelse 24.8.1689.

26.2.1699 MORTEN BENNICH begravet, født 3 mil fra Hamborg i byen Wedel. Faderen kendes af os, Christian-Ernst Bennich, nu på hospitalet i Odense, kom efter mange års rvttertjeneste hertil med sin nu sal. hustru Margarete Dorthe Schultzinn, i 1671 under oberst Seesteds regimente. Morten B. var den 4. af 5 brødre. Moderen døde, da han var 12 år. Han kom hertil at tjene sit brød, først hos Hans Pedersen og Mett Hansis, siden hos sal. Peder Jebsen 41/2 år, var der 1/2 år efter Peder Jebsens død, Jess Nielsen tjente han en 2 års tid. 1689 den 28.3. var han første gang til herrens bord. 1693 tjente han hos Lawe Andersen, da blev han 3. påskedag, 18.4. trolovet med Maren Pedersdatter, viet 3.12.1693. De havde døtrene Johanne og Margarete. Drog så samme sommer ud med oberst von See som hans saddel- og staldknægt ud til Ratzeborg, tjente siden igen 11/2 år hos Laurs Toniussen, siden hos Jesper Clausen og igen hos Laurs Toniussen 1 sommer 4 dage om ugen og hos Thomas Kild 2 dage. Har også tjent nogle år hos Christen Nielsen. Han var for 2 år siden igen med oberst von See til Braband og til Glet i Flandern. Han blev 30 år. Se side 4054.

2.3.1699 begravet sal. NISS JENSEN, han var født 7.11.1681, forældrene Jens Sørensen og nu sal. Johanne Nissdatter, moderen for 10 år siden hensovet. Se side 4057. Forældrene ville gerne, at denne søn skulle læse, men han lærte aldrig mere end hans fadervor. De lod ham så nysle med hvad han kunne og gad i gården.

10.4.1699 berettet ANDERS MICHELSEN, som var syg og fattig. Han blev begravet 16.4. Var født i en by Suanør i norden hen ved Skibsted, Kongerslev og Bælum sogne ungefehr 1632 af ærlige og kristelige forældre Michel Andersen og Maren Michels. Så snart han havde alder dertil, kom han ud at tjene, særlig hos stedets sognepræst mag. Peder Byresen i Kongerslev. Var hos agtbare Hans Jacobsen Food, drog så fra hjemegnen herud til Strarup, da forskellige tjenestefolk fik mod og villie at flytte herud. Han kom herud 1668 om påske og tjente sal. Bertel Jensen i Tved. Samme sted tjente Anne Pedersdatter af Seest, og det føjede sig så, at de kom i ægteskab 1669 14 dage efter påske. De fik en datter sammen i Bjert sogn, Maren Andersdatter, som lever og er her tilstede. Han boede med hustruen 1 år i Bjert, 1 år i Grønninghoved, i Dalby førend den øde Poul Hansens gård brændte 1 år. Siden, i 1672, drog de herhid til byen. Da han havde levet med hende her 12 års tid, døde hun i 1684. Andet år derefter kom han i ægteskab med nu sal. Caren Laursdatter, og levede med hende i 13 år, til hun døde for godt 1 år siden. Siden har han levet hjælpeløs og enlig, blev af Gud hjemsøgt med skrøbelighed og blindhed og trængte til godtfolks almisser. Se mere side 4066.

17.7.1699 begravet hr. Hans Nissens datter JOHANNA CATARINA NISSIN, 8 uger gammel. Se side 4078.

15.11.1699 begravet Hans Jisings hustru MARGARETE IVERSDATTER. Var født 1638 i Aggersborg præstegård 7 mil hinsides Viborg, hendes fader var den ærlige mand Iver Staphensen, hendes moder har vi her i menigheden kendt, Maren Sørensdatter, som døde blandt os for 8 år siden. De havde denne datter til dåben bragt og siden efter 2 brødres og 1 søsters død, som een eneste efterlevende til Guds frygt opdragen. Da hun, i 1648 var 10 år, begav hendes forældre sig hen at bo i en enestegård kaldet Møllgård i Leerup sogn, men der døde faderen i polakkernes tid. Den nu sal. kvinde tog til Hejls og tjente der, var der 9 år, og moderen kom til hende. År 1678 blev hun begæret til hustru af enkemand Hans Hansen lising her i Vonsild, blev trolovet i Hejls men viet her 2.2.1679. Gud velsignede dem med 3 børn, en søn Iver, der er 20 år, en datter Maren der er i hendes 16. år og en dødfødt søn. Se side 4090.

28.11.1699 begravet et SLEGFREDBARN, var født i Ejstrup, Harte sign i juni måned og døbt i Harte, faderen var Jesper Jensen, moderen Maren Jess Winthers datter i Good Riim. Side 4094.

10.12.1699 begravet sal. JENS TERKELSEN, som blev funden død på Sjølund mark. Han var født 1649 i Bredsten sogn af fattige men ærlige folk, faderen var Terkel Jensen, moderen er os ikke bekendt. Han kom her til byen 1667 omtrent 18 år gammel, tjente folk med hvad han kunne, med en vogn at køre, at passe fæ og andet og gik på omgangs kost og nattely. 1669 14 dage efter påske underviste jeg ham og hjalp ham at han kom til Herrens bord, da han var 20 år gammel. Den vinter, da den højlovligste kong Frederich III døde, tjente han mig for dreng og kørte slæden ad skoven, da jeg samlede tømmer til en lade at opbygge. Men som han ikke kunne tåle tungt arbejde, begav han sig igen til fæet at vogte. Og som 1674 her i byen en besmittelig sygdom var gængs bleven, da befaldt han og dermed, og jeg flyede ham 1 rdl. til lægedom, og han blev frelst derfra igen og kom til fæet at vogte påny. I 1676 kom han i ægteskab med Inger Christensdatter af Østerå sogn i Thy. Men så kom nogle hververe og tog ham fra hans arbejde ved præstens dam og ville have ham med til Holsten, hvor han skulle være soldat, men formedelst præstens skrivelse slap han hjem og kom igen i sin bestilling. Han tjente trolig som han nu kunne indtil forleden vinter, da tog han fårene an, men om sommeren blev han skrøbelig og kunne intet, gik omkring og sankede sig føden i byen, indtil forleden, han syntes ikke at kunne komme så tit til hvert hus, da gik han til Sjølund, og 30.11. begav han sig derfra over til Åstorp lykke, men han kom ikke så vidt, kunne ikke drage fødderne fri af sneen, og da han endelig var kommet fri, var han så udmattet, at han måtte hvile lidt, og således er han frossen til døde. Side 4094.

27.12.1699 HANS SØRENSEN KJÆR begravet, var født 1647 i Seest i novbr., faderen var fornemme Søren Jepsen Kiær, som døde forgangen påske [begravet 28.4.1698] 86 år, moderen var Maren Hansdatter født i Hjerndrup. Han var hjemme til han var 14 år og hjalp med vogne og plov at køre, tjente så hos sign. Jeremias Splet i Colding 1 år, derefter hos Oluff Staphensen i Bramdrup 1 år, så tog han hjem og var i 2 års tid. Men eftersom ham fra barnsben havde påhængen svaghed i hans gang, så tænkte hans fader det bedre at han kom i lære hos Laurs Michelsen skrædder i 3 år. Da han var udlært hos skrædderen i Seest, begav han sig til en skrædder i Høyrup-Stepping at lære mere i et år, så et år hos Arve skrædder i Kolding, hvorpå han arbejdede i nogle år på egen hånd. Da syntes hans fader, han skulle tage bolig i Christen Smeds væring, og da han havde fået det, tog han sig tanker til at se sig om efter en ægtefælle, og Gud efter inderlig påkaldelse, og efter hans faders og søskendes beråd og samtykke, anviste ham til den ærlig dannemand Niss Christensen i Vonsild, hos hvilke gamle forældre han verfvede tilbørligen om den yngre datter, den ærlige, dydige og gudfr. Inger Nissdatter. De blev trolovet her i Vonsild 23.2.1679 og viet i Seest 24.4. samme år. Så snart han var gift slog han sig fra hans håndværk og søgte des flittigere sin næring ved avling. De fik 8 børn, 1 søn og 1 datter døde, 3 sønner og 3 døtre lever. Han boede og nærede sig vel udi Seest i 19 år. Her til sognet begav han sig forleden år efter høst og levede her den stakket tid, som en ærlig og trofast gårdmand og indbygger. Hans sygdom kom ham på i fjor sommer, og som den dyre tid holdt ved, da forlystede han sig at læske sin tørst med mælk, men deraf forøgede hans sygdom sig. Selv om de brugte den forstandige feldskærer mag. Nicolai hans råd og gode midler, så ville naturen ikke tage ved stærkheden mere. Han fattedes ingen røgt og pleje. Se mere side 4100.

27.12.1699 begravet INGER CHRISTENSDATTER sal. Jens Terkelsens. Denne sal. kvinde er, så vidt vi ved, født 1626 udi Østerå sogn i Thy land. Hendes fader var den navnkundige mand Christen delefoged, moderens navn vides ikke. Hun kom her til sognet i 1668 med godt bevis. Hun var da en pige på 42 år, og kom i tjeneste hos velfornemme gamle mand Niss Hansen en 3 års tid, og derefter har hun med Hans Hansen [Iising] avlet en søn i 1671, som blev døbt Christen og er ved god magt i gode forhold og skikkelighed, en karl nu og 29 år. 1676 kom hun i ægteskab med Jens Terkelsen, men hun fik for hendes alders skyld ingen børn med ham. Hun var ganske aflægs efter mandens død. Se side 4105.

11.1.1700 berettet, 21.1. død Maren Mogens, MAREN CHRISTENSDATTER. Hun var født 1638 før kyndelmisse i Øel sogn og by, en halv mil fra Hobro, af ærlige forældre blandt 9 Søskende, hvor kun var 1 broder. Hendes fader var Christen Jensen, moderen Anne Jacobsdatter. 1660 kom hun i ægteskab med Mogens Andersen på en stor gård kaldet Øels Hoffgård, hvor de boede i 19 år, og var han i begyndelsen en agtet mand, var kirkeværge og lægdsmand. Men som ingen spiller kortet uden den, som har det på hånden så gik det og hendes mand, han slog sig til drukkenskab, som han og endelig her blev tumlet i hovedet og gik fra hans gode hustru og voksne børn. Han har ikke kunnet bevæges til at komme hid til byen igen men vandrer ild og vild omkring i hans alderdom. I deres velmact fødte den sal. hustru i Øl sogn 1 Søn og 1 datter, som begge er her tilstede. De har boet her i sognet i ca. 20 år. Hun blev syg mellem 9. og 10. jan. Se side 4111.

21.1.1700 berettet Leonora sal. Jens Gårdmand. 2.2. skriver præsten Personalia. LEONORA PEDERSDATTER sal. Jens Tygesen-Gartners efterleverske var født 30.5.1645 i Nordborg på Als. Hendes fader var ærlige og kunstige mester Peder Rasmussen hoffsnediker til Nordborg slot, moderen Magdalene Andersdatter. Hun fik lært at læse, at sy og kniple. Skoleri lærte hun så godt, at hun i 1661 som 16 årig kom til en præst på Als og lærte hans i syning og knipling 1 år. Drog siden til Ærø og underviste præstedøtre i 1 år. Derpå blev hun begæret af en præst til Lolland at lære hans døtre i denne videnskab. Derefter var hun hjemme 11/2 år. 1667 kom hun til signor Hans Holst amtskriver i Flensborg at lære hans børn i det hun selv havde lært 1 år. Omsider tjente hun fiskemesterens datter samme sted med hendes piger arbeid i 2 år. I samme fiskemesters tjeneste var også Jens Tygesen Gartner, så føjede det sig, at hans hjertelag bandt sig til hende. Bryllup stod 16.1.1670 i Synderupgård i Flensborg. Derefter fik han tjeneste i Haderslev som gartner hos vores højvelbårne gamle greve Reventlow i 4 år. Der fødte hun sin mand 2 børn, An-Heilwig og Conrad, datteren er her til stede, Sønnen er i kongens krigstjeneste under ritmester Thombsdorff hans compagnie. 1674 begav de sig til Colding og fik tjeneste hos velvise borgmester Rudolph Faust og boede udenfor byen i hans lysthave. Der fødte hun sin mand 3 børn, en Søn Rudolph, som lærte skomagerhåndværk i Colding, og nu er i tjeneste hos sin broder rytter under Thombsdorffs compagnie, og en datter Magdalen, der som uforsynet er her tilstede sammen med sin ældre Søster for at beskikke deres kære moders jordefærd. Og havde hun en Søn Thyge, der lærte handskemagerhåndværk i Colding og nu er i København hos en kongelig råd. De levede i Colding så længe, som deres patron borgermester Faust levede, på en 12 års tid, dog blev de ved at hjælpe sig igennem med flittigt arbejde, så længe hendes mand levede 9 år efter deres patrons død, så døde hendes mand ved michelstid i 1694. Men da der skete forandring med deres patrons lysthave, at den kom i anden mands hænder, da gaves den sal. qvinde ikke længer lejlighed at blive der, men hun drog her til byen at bo i Anders Poulsens voning med hendes 2 dystre. Se mere side 4115.

15.4.1700 begravet sal. JENS RAUN. Hvad sig denne fromme, troskyldige og flittige karl nu salig Jens Matthisen Rauns herkomst og levned anbelanger, da er han født her i menigheden 3.11.1670, faderen var Mathias Jensen Raun en corporal, der siden døde i hollandsk krigstjeneste, hans moder den duelige Maren Jørgensdatter. Hun opfødte ham til et gudfrygtigt menneske. Da han vokste op og havde fået den styrke og forstand, at han kunne tjene og gøre gaun, kom han 1 sommer til Laurs Toniussen at køre plouen, om vinteren derefter hos Jess Rasmussen, en anden sommer hos Christen Nielsen, siden tjente han sal. Morten Pedersen rådmand i Kolding 11/2 år, borgmester Baltzar Nielsen 1 år, signor Rung på Fovslet 1 sommer, 1 år i Rise by ved Åbenrå, men der kom han til våde med hans arm og slog den Sønder og matte begive sig hjem til moderen. var så i Boulund i Agerskov sogn, hos den hæderlig mand Poul Pedersen i Hjarup, siden igen i Boulund, så hos Niss Eriksen i Flaut på Haderslev næs 2 år og hos en enke samme sted 2 år. Kom hjem til sognet 2 gange årligt at komme til alters. Da han hørte om moderens sygdom ved kyndelmissetid, kom han hjem og så hende tilgode. Efter moderens sygdom kom han igen til broderen i Boulund, hvor han blev syg og lå en tid, men da han ikke blev bedre, hyrede broderen en vogn og førte ham selv hid til morbroderens hus. Se side 4126.

9.5.1700 blev NIELS JACOBSEN WOLFF begravet. Han var født i Bevtoft præstegård ved påsketid 1657 af fredelige præsteforældre, hans fader var den hæderlige og velagtede mand hr. Jacob Pedersen Wolff sognepræst til Bevtoft og Tislund sogne. Hans moder sal. Magdalena hr. Jacob Wolffs, hans farfader var hæderlig og vellærde hr. Peder Wolff sognepræst til Bevtoft og Tislund, farmoderen sal. Abel Jacobsd. Voed af Beierholm. Morfader var hæderlig og vellærde hr. Jørgen Boisen sognepræst til Hellevad og Igvad sogne, mormor hæderlige, dydfulde og gudfrygtige Chilia hr. Jørgens. Han var af Søskende den 4. og sidste. Alle 4 børn levede, da forældrene døde, den ældste var da 5 år gammel. Så døde den ældste Søn Peder og en datter Chilia, og havde denne vor sal. medbroder den tynde skæbne, at da forældrene døde, da var han kun 1/2 år. Den sal. mand og hans lidt ældre broder Jørgen var derefter en føje tid hos farmoderen i Bevtoft, men kom siden til mormoderen i Hellevad, da farmoderen var død. 1664 om Bartholomæustid kom de til den dannemand Niss Andersen i Lund, deres fasters mand, som tog sig af dem med deres salig faders eftermand i kaldet. Men vurderingen er bleven ganske forvildet, gods og klæder er ikke blevet taxeret, men er blevet i kisten formuldet og står endnu så hen. Der er adskillige amtmænd, sal. Kai Ahlefelds og vores højbårne greves befalinger udgangen til herreds og ridefogeden i Rangstrup herred, så og til de silde efter 8 forløbne års tid forordnede formyndere, som og er døde, at der skulle gøres endelig rigtighed, men den rettens langsomme hen og opholdelse har forvoldet, at de 2 forældreløse børn er blevet forladte og hid og did blandt fromme pårørende omflyttet, at de endelig hos en faster i Tislund sogn i Åbøl by nogen tid forsynes. Derefter tog sig den hæderlige og vellærde mand hr. Lago Iversen sognepræst til Tyrstrup og Hjerndrup dem til sig, som deres farmoders Søstersøn, og lod dem gå i skole og lære deres saligheds kundskab. Da siden denne nu sal. mand var kommet til alder og forstand, forhjalp hr. Lago Iversen ham til Haderslev med den dannemand Christen Mortensen hans skibrom at sejle til København og Norge, siden sejlede han nogen tid på Flensborg, på adskillige pladser, og fra Assens under signor Erich Nielsen. Han lå også en tid svært syg i Assens. Da Gud i 1690 beskikkede hans broder sign. Jørgen Wolff at få det gods Strarup af hans højgrevelige nåde betroet, da begav han sig til denne sin broder og hjalp ham med av!ingen og var der i 2 år. 1694 kom han i ægteskab med den dydige pige Margagrete Anchersdatter. De blev viede i Harte kirke 10.1.1694. Boede først i Vranderup i Seest sogn, siden i Agtrup, til de i 1698 fik det sted ved Kongevejen i præstens skov forundt af øvrigheden. De fik 3 børn, men kun en datter lever. Efter mandens død fik hun et for tidlig født drengefoster, der kom med faderen i kisten. Se side 4131.

24.5.1700 berettet KIERSTEN LAWE ANDERSENS i en hidsig sprinkel. Hun døde 26.5. Hun var født 28.9.1670 i Fjelstrup by, faderen har været den ærlige, agtede og fornemme mand sal. Matths Jensen født på Fyn men i Knud boende, hendes moder var dydig og gudfrygtige nu sal. Caren Matthsis. Hun vokste op blandt 5 Søskende, af hvilke endnu lever 2 brødre og 1 Søster. Hendes fader døde, før hun kom her i ægteskab, men moderen døde dette år før påske. Hun blev viet 8.6.1693 til nu efterlevende Lawe Andersen. Gud velsignede dem med 4 døtre og 1 Søn, 2 døtre døde. Hun blev syg 9. maj, gik nogle dage oppe, men måtte så til sengs. Det var en hidsig syge med store hovedsmerter. Se mere side 4140.

1.6.1700 begravet liden MAREN LAWESDATTER, var født i Grønninghoved 6.3.1698, datter af Lawe Kielsen og Caren Jens Michelsens datter. side 4145.

23.6.1700 begravet sal. CHRISTEN NIELSEN. Var født i Seest 1636 blandt 3 brødre og 1 Søster. Faderen var Niels Christensen, der døde i sit andet giftermål i svenskernes tid 1658, moderen sal. Caren Pedersdatter født i Seest i hendes broder Bertel Pedersens gård, som døde ham fra i hans drengedage. Forældrene opdrog ham til lærdom og gudsfrygt og faderen satte ham for den skyld ud til hans broder Poul Seest i Kolding, at han samme sted gik i skole. Kom siden hjem og var hos faderen uden han før fjendetid tjente noget i Byen hos Niels Horskiær. I polakkernes tid drog han til Colding og boede hos stifmoderens Søskendebarn, der var gift med den fornemme mand Oluf Kistrup i Wiborg, og ham tjente han i de 2 år, til der blev fred. Derpå tjente han herredsfogeden Jon Jacobsen i Vranderup i 2 år som aulskarl, siden Erich Christensen i Seest 2 år som aulskarl, Jacob Staphensen 1 år, morbroderen Bertel Pedersen 1 år. Da broderen Jeb Nielsen blev gift, gik han 1 år hos ham og arbejdede for sig selv. I 1667, da han var 31 år, føjede Gud det så, ved hans kiære morbroders anslag og Søgning, at Gud forfremmede ham til den gård og ægteskabet, som han har beboet i 31 år. Han kom i ægteskab med den gudfrygtige enke Maren Hansdatter sal. Niels Hansens. De fik ingen børn, selv om hun kun var 7 år over 40. Han stræbte efter at passe sin gård og betale sine ydelser, var hjælpsom og tjenstvillig mod enhver, hvad der blev hans endeligt, da han for en mand af menigheden ville køre et læs træ til Haderslev. Han kørte om natten og faldt baglæns af vognen. Han blev bragt til Vonsild og døde der. Se side 4147.

4.8.1700 begravet LUCIA JØRGENSDATTER SCHRØLINGS. Var født 10.8.1675, faderen Jørgen Jørgensen, moderen Elsabe Hansdatter. Hun er opdragen i en fremmed egn, indtil hun var 7 år, da korn hun 1682 den 23.11. hid til os, og vor sal. moder tog hende til sig og opdrog hende, tilmed forsynede hende med føde og klæder al sin tid, lod hende komme i skole, så hun kunne læse alt hvad hun ville i danske bøger, lod hende lære at sy og kniple, så hun efterhånden kunne selv hjælpe til hendes livs biering. Da hun var noget voksen, drog hun ind i Jylland at tjene hos fornemme folk, så som hos hr. Joachim Brorsen i Randeløf hans hustru Anna, sal. mester Anchers datter af Colding og nogen tid hos hr. Koch sognepræst i Skanderborg, kom til os igen og var hos hr. Anthoni i Stenderup hans første kiære hustru. Hun blev 12.11.1696 viet her til Gottfried Schrøling. [Se ham under 30.10.1698]. Hun døde 1.8., havde været syg ca. 14 dage af en svaghed, som vist mange den tid havde med hovedværk [meningittis?]. Se side 4156.

22.9.1700 begravet ærlige og troflittige karl CHRISTEN LAURSEN, der var født i Theemm sogn i Nør Jylland 1672. Faderen er Laurs Pedersen snedker, moderen Maren Christensdatter, var han 2. Søn blandt 2 Sønner og 2 døtre. Men som han ikke var snild men noget enfoldig på sig, så havde forældrene ikke haft stor omsorg for ham, men lod ham gå, som han ville. Derfor begav han sig 1684 synder ud at tjene, da han var 12 år. Han var mest i Højst sogn, hvor hans morbror Poul Christensen var. Da han nu havde fået rejsepenge af morbroderen, og vist var på vej til hjemegnen, blev han 4 mil norden for Kolding ved Steensgård på Viborg landevej, mødte han soldater, der tog ham med til Flensborg og senere til Lüchsted til garnisonen. Men han havde i Højst forulykket, da 2 heste løb løbsk med ham, og han brækkede det ene ben, hvad der kostede ham alt, hvad han havde sparet. Benet blev stift og måtte brydes op igen, hvad pin og vee, den stakkels karl har udstanden, er let at tænke. Selv om han sagde til soldaterne, de kunne ikke være tjent med ham, så hjalp det ikke, de tog ham og satte ham under prins Georgs regimente i Lüchstad. Efter nogle måneder blev han dog givet fri den 14. juni. Så søgte han igen til Højst og fik et nyt bevis fra præsten og hvordan og hvor længe, han havde tjent i sognet, som i alt var 15-16 år. Han var på vej hjem igen for om muligt at få benet i orden og få hjælp for svindsoten, han også havde. Kom med en tilfældig vogn her til hans kiære morbroder Poul Christensen, hvis hustru plejede ham til hans død. Se side 4166.

7.11.1700 berettet og 10.11. begravet sal. METTE HANSDATTER, sal. Poul Sørensens efterladte bedagede enke. Hun var født i Dollerup i Skanderup sogn et år før kejserens tid i 1626 ved Michælis tider, faderen var ærlig og navnkundige Hans Mortensen sandemand i Andst herred, moderen ærlig og meget dydige og gudfrygtige Anne Pedersdatter, blandt 2 halvbrødre og 3 ældre fulde Søskende, og de vare 9 Søskende til hobe. Da hun kunne nemme hendes pigelærdom, satte hendes fader hende ud til Kolding i skole at lære læsning 1 år, at lære syning 1/2 år. Siden kom hun til husfogedens og fiskemesterens Jacob Froms hustru i Colding og tjente hende i 2 år. Da hun var 19 år, drog hun ved Michælis tid i 1645 med Jeb Buchis Søster fra Nagbøl til Køge i Sjælland og kom i tjeneste hos den gamle borgmester Hans Buck og blev der i 3 år. Derefter kom hun i tjeneste for kokkepige hos velbårne Rise Grubbe sal. hr. Hans Lindenows efterlevende enke i 3 år. Efter samme frues anbefaling til en herregård i Vendsyssel, kaldet Wraa udi velbårne fru Ide Lindenow sal. hr. Steen Beckis kgl. maj. rentemesters efterleverske som fadeburspige troligen i 5 år. Her var det fruens agt at få hende gift med en ung capellan, men da hun i samme tider erfarede om faderens død, tog hun hjem og var en sommer. Hun kom i ægteskab i hendes faders gård med den ærlige og velagtede unge karl Hans Sørensen barnefødt i Bølling, viet 1656, da hun var 30 år. De fik 2 børn, men da polakkerne kom, var de i Kolding, hvor både mand og børn døde, han blev ført til Skanderup og begravet der, men børnene blev begravet i Kolding. Hun blev nu gift med Poul Sørensen i Seest og fødte ham 2 Sønner, Severin, som er i kongel. tjeneste i København og Hans, der efter vitløftige rejser vel var kommet til ro i London, men skrev afvigte juli hjem til moderen, at han led af svinde sot. Han er og nu salig i Herren. Her i Vonsild begav de sig at bo i Anders snedkers gård i 1665, og her fødtes Sønnen Jeb Poulsen, som tjener på en herregård på Sjælland som ladefoged. Den fjerde Søn af dette ægteskab, Morten, blev kun 13 dage gammel. Da det kunne være svært for hendes mand i hans tiltagende alderdom at bestride gården med folkeløn og landgilde, samt selv at deltage i arbejdet, begav de sig fra gården og levede stille hen i Erich Laursens og Christen Jerresens huse en 5 års tid. Siden kom de i vores præstelige boelsted i 1673. Fra den tid levede hun med sin mand til hans død i 16 år, og siden sad hun enlig i 11 år. Hun blev ofte besøgt af præsten, ligeså af hendes Søster af Binderup Mølle. Se mere side 4174.

I dec. 1700 CAREN JENSDATTER, var født 8.12.1676, fik navnet Caren efter hendes dydige mormoder Caren Nisdatter sal. Jeb Jespersens, som er død for 19 år siden, da hun var blevet 64 år gammel. Forældrene Jens Hansen og Maren Jebsdatter. [Der er mere om familieskab, men kirkebogen er bleget, så det ikke lader sig læse på kopi]. Se side 4133.

9.1.1701 sal. CHRISTIN TINGLEFFS. Den ærbare, meget dydfulde unge hustru, Hans Nissen Tingleffs, datter af Jesper Clausen og Maren Matthsdatter Hack, født i Vonsild, døbt 4.8.1680, viet 1.12.1698 til H. N. Tingleff, død uforløst med første barn. Se side 4189.

2.5.1701 liden PEDER LAWESEN, født 7.12.1699, faderen Lawe Andersen, moderen nu sal. Kiersten Matthsdatter født i Knud, som døde forleden år onsdag før pinse. Se side 4207.

16.6.1701 sal. BODEL JEBSDATTER, sal. Matthis Jørgensens enke. Hun er født blandt 10 Søskende den yngste i Heils i den gård, som præsten sammesteds har sig påtagen, 29.7.1614. Hendes fader har været ærlig, velagtet og fornemme Jeb Jespersen af Viuf, som føre det binaun Randulff, moderen ærlige, dydfulde og gudfr. dannekvinde Maren Nissdatter, som var født i gården. Da kejserfolket 1627 drog ind i landet, og hun var 13 år, blev hun for sikkerheds skyld overført til slægten på Brandsø, hvor hun forblev fjendetiden over, 2 år. Men da der var bleven fred, gad hun ikke være der længer af årsag, de kunne så sjældent komme til kirken. Kom så til Kolding til en ældre Søster og fik mod at lære at væve, hvormed hun flittigt nærede sig i 13 år. 1642 blev hun begæret til ægte af en ung borger Anders Thomsen, viet i Kolding 23.1.1642. De fik en Søn Thomas. Hendes velstand varede ikke længe, thi Gud tog hendes mand bort, der de ikkun havde haft hinanden i 2 år, og barnet døde 3 år gl. [Kolding kb.: A. Thomsen bysvend hastig død på vandhuset til Brødsg., begravet dec. 1643. Sønnen døbt 15.1.1643, begravet ikke indført]. Derefter sad hun enke i 3 år, blev så viet i Kolding 24.5.1646 til Matths Jørgensen, Hiendrup, med hvem hun havde 3 døtre og 1 Søn. Da de havde boet i Kolding 15 år, kom de i nov. 1662 til Vonsild og boede forskellige steder, så købte de der den såkaldte Brunsgård af rådmand Zone Pedersen i Kolding [vist 1672]. I 1670 blev datteren Anna viet til Laurs Toniussen. Datteren Maren viet til Jess Rasmussen 26.7.1677. Da den sal. mand Matthis Jørgensen havde så længe beskikket alting døde han og blev begravet 4.6.1677, 60 år gammel. Hun boede nu som enke i gården hos Jess Rasmussen og Maren. Se side 4211.

18.9.1701 KIRSTEN LASSDATTER, født 12.5.1682, faderen ærlig og flittig mand Lass Lassen født i Linderup by, Tolstrup sogn i Vendsyssel, moderen Anna Thøgersdatter. Hun var blandt 9 børn det 5., og lever af dem alle ikke mere end 1 Søn og 2 døtre. Forældrene holdt hende flittig i skole hos sal. Jens Bendietsen. Hun havde været i Alslev by, Højst sogn i 2 år hos Peder Ramstrup, men da hun der ofte i fornøden tid lod sig bruge til at hente bester i marken, blev hun betagen af kuld, som angreb hendes huug. Hun blev af en forfaren barberer udi Tønder beset, han sagde hendes moder besked og gav hende noget fra apoteket. Hun kom hjem og blev bedre, kom så til Jacob Saus i 3 år. Nu havde hun fået trangbrystighed og blev stakåndet. Se mere side 4223.

20.11.1701 begravet sal. KIERSTEN HANSDATTER, Lawe Pedersens. Er født i Frørup ved michelis tid 1622. Faderen var Hans Simonsen barnefødt i Beck, moderen var Elsa Danielsdatter, hvis fader var født i Tyrstrup præstegård og moder var født i Niss Troulsens gård i Hiendrup. Hun blev undervist så meget, som i de dage folkets enfoldighed kunne forslå Hendes fader døde og hun fik en stiffader, da hun endnu ikke kunne malke en ko. Hun tjente fremmede folk i 22 år og kom endelig her til Vonsild til Niss Christensens, hvor også Lawe Pedersen var. De finge kundskab til hinanden og finge 1 barn sammen, som døde i fjendetid, mens vore bysbørn var i Kolding. Da blev hun med sin sal. mand Lawe Pedersen trolovet i det hus, hvor præsten boede i Kolding den 26.8.1659. Som da den onde tid varede ved, ginge de 4 år hen med hverandre, førend de blev sammenviede, hvilket skete her i Vonsild 14 dage før pinse, 8.5.1663. Hun tjente godtfolk her og i Kolding 14 års tid og sad den øvrige tid med sin mand hos godtfolk her og i Dalby. Ikke flere børn. Levnedsbeskrivelse 30.4.1697. Se side 4236.

4.1.1702 begravet Lawe Andersen og Inger Andersdatters Søn ANDERS LAWESEN, var født 12.12.1701. Se side 4242.

22.1.1702 begravet sal. MARIA JESPERSDATTER BRUN i Kirken. Denne ærlige og dydfulde hustru, Niels Henrichsens af Velling hans nu salig i herren hensovede hustru er født i Ødis udi den gård som Mathias Hack kaldes i 1670, hendes forældre velagtede og fornemme Jesper Clausen Brun nu sognefoged i Vonsild og Maren Mathsdatter Hack af Hiendrup, den sidste død 1697 den 11.9. Hun var blandt 8 Søskende den første. Gik moderen til hånde i huset til hun 15.6.1693 blev viet til ungk. Niels Henrichsen af Welling, hvor deres bryllup stod i hans fædrenegård i liden Welling. De boede i Starup i 3 år. I 1696 besøgte hun forældrene her i byen og befaldt med en heftig sygdom og blev mod døden berettet. Hun blev dog rask igen, og samme år forlod de Starup og tog sig Jørgen Rasmussens gård på De fik 4 børn: Henrik, Maren, Kirsten og Sidsel. En sidste navnløs datter, efter hvis fødsel hun døde. Se mere side 4245.

2. 7.1702 begravet i kirken liden salig MAREN, NIELS HENRICHSENS og Maria Jespersdatter Bruns liden datter født 1697 den 8.5. Se side 4267.

9.7.1702 begravet Peder Hacks og Margrethe Hansdatters lille datter MAREN PEDERSDATTER, der var født 21.5.1702. Side 4269.

6.9.1702 begravet MARIA BONNIKSDATTER, der var født 15.5.1688. Se side 4275.

[NB. Herfra er kirkebogen så dårlig, at kun brudstykker kan tydes].

10.9.1702 begravet Thomas Kildes lille Søn POUL THOMSEN, døbt 1.9.

16.10.1702 døde METTE MOGENSDATTER, Willads Pedersens, var født 29.7.1663 i Øel sogn og by ved Hobro, hendes fader var Mogens Andersen, moder Maren Christensd. Moderen død her 21.1.1700. Var her første gang til Herrens bord sammen med forældrene skærtorsdag 1682. Har siden været fra forældrene at tjene, var igen til Guds bord 8 dage før fastelavn 1685, da hun skulle vies til enkemand Willads Pedersen. Hun har født sin mand 6 børn, 3 Sønner og 3 døtre, 1 Søn og 1 datter ere døde. Se side 4283.

4.2.1703 begravet CHRISTEN CHRISTOFFERSEN. Han var født i Middelfart by, var et slegfredbarn, faderen hed Christoffer, moderen Johanne Gregersdatter. Da han voxte til, korn han i tjeneste hos Peder færgemand i Staurby 4-6 år, siden var han rytter i Skåne i 3 år, men 3 år derefter kom han i ægteskab med en enke Mette Johansdatter, sal. Søren Hansens, barnefødt i Stenderup, som er her tilstede. Han boede med hende i Schrilling 10 års tid. For 10 år siden var de en føje tid i Dalby, men kom strax herover til Vonsild. Hans avlede med hende 2 pigebørn i Schrilling, den ene døde snart, den anden lever endnu og tjener gotfolk. Han har og tjent i nogen tid i Anderup i 1695 og kom der til Herrens borg i Stepping. Derpå tog han sig på at tjene vores byes vange, til han blev syg og aflægs og måtte se sig om efter sit ophold i andre byer. Blev i onsdags ført til hans hustru i Sjølund, men som der ikke var lejlighed for han, kom han igien her til byen om aftenen og døde i sin enlighed om natten, ca. 45 år. Se side 4295.

18.5.1703 begravet salig matrone INGEBORG HANSDATTER RÜDE, sal. Matths Jensen degns efterleverske, født i Tønder 1643 som den yngste af 4 Søskende. Forældrene var velagte og ærbare pastor Rüde af Lübeck og Gunder Jessdatter, hvilke begges beene hviler her i menigheden. Da hendes forældre drog her til Vonsild og byggede deres hus, fulgte hun med dem [1664] og holdt husets væsen. 7.2.1665 blev hun viet til Matths Jensen degn. Af deres 14 børn levede kun 3 Sønner og 3 døtre. Se side 4308.

Uden dato 1703. ANNE POULSDATTER FYNS, var født 10.9.1659 i Odense på Fyn, forældrene Poul Hermansen en skomagersøn fra Segeberg, moderen Anna-Maria Hansdatter en kobbersmededatter fra Flensborg, der boede i St. Knuds sogn i Vestergade. Da hun var 12 år kom hun ud at tjene hos Peder Tonnissen en herberger i Odense i 7 år, tjente derpå i Nyborg i 4 år, tjente en præst i 3 år, hr. Han[s West i] Mesen ved Kerteminde 4 år, hos en præsteenke Elsa Abrahams i 2 år. Siden kom hun til Jacob skomager i Haderslev, hvor der var en svend, Søren Ottosen fra Ålborg. Hun blev besvangret og kom på det yderste til Kolding, hvor hun fødte en datter, Anna-Maria, 21.3.1694. Se side 4317.

25.7.1703 MAREN JØRGENSDATTER, Jørgen Jessens og Cathrines datter født 3.6.1703. Se side 4323.

[NB. Der er enkelte mere i 1703, men siderne er så dårlige, at intet kan skrives af].

17.8.1703 blef JENS MURMANDS HUSTRU i hendes sygdom berettet.

25.9.1703 blef gammel MAREN PEDER POULSENS berettet i hendes sygdom.

7.10.1703. Personalie for Maren Peders: Denne dydfulde bedagede Matrone, ærlig, from, Gudfrygtige og nu Sal. MAREN LAURSDATTER, Sal. Peder Poulsens efterlatte Encke, hendes ærlige Herkomst, Leffnet og Endeligt vedkommende, da er hun fød her i Menigheden Ao. 1614 den 2. Juli vor Frue Dag i Sommeren, af ærlige og Christlige Forældre. Hendes Fader var den Ærlige, heederlig fødde og velacte Mand Laurs Matthsen, Degen til disse 2 Sogner udi 36 aar. Hendis Moder var den Dydige og Gudfrygtige qvinde Maren Nissd. Brun, som døde blandt os for 28 aar siden, 89 aar og 6 Maaneder gammel. Hun var sine Forældris, blandt 6 Sødskende, det ældste og nu sidstlevendis Barn. Hun blef af den gamle Hr. Anthonio, og af Forældrene opfød til ald Dyd og Gudsfrygt. Var stetze hiemme hos Forældrene og blef i ald pigelig øfvelse med Siuning og Spinden undervist og tilvant, at hun lefuede et ærbart Lefnet indtil hun Ao 1639 i hendis 25. alders aar blef til en Ectefelge begieret af den ærlige og velacte Karl Peder Poulsen af Frørup byrdig. Deris Bryllup stood her i Wonsiel, medens begge Forældre leffuede, 5 uger for Oluffs Dag. Gud gaf dem i deris Ecteskab sammen alleniste 2 Døttrer, Caren Pedersd. og Mette Pedersd. Den første var gift her i Menigheden 2 gange, og er døe for 29 aar siden, der hun var 34 aar gammel. Den anden enenu lefver, og har med hendis Moder med ald Daaterlig Huld og Trofasthed tient og forsørget, saa at hun ikke har stort vist af nogen Nød eller Trang at sige. Med hendis mand har hun og lefuet og fristet 2 svare Krigstider og seet vor By uddøet og ganske forarmet af den Svenskis Tid, der hun og hendis Mand tog deris gaard øde an, og kiøbte den med dyrt Monn endda. Omsider, der hun haffte med sin kiære Mand lefuet i Ecteskab 45 aar, da døde han hende fra for 19 aar siden, 72 aar gammel, og hun har siddet disse 19 aar i et stille Encke Sæde, og lefuet hendes dage i Gudsfrygt. Hun hafde en god og sund natur, og har naaet et temmeligt hojt Alder, har beteet hendis Christendom for denne Menighed med flittig Guds Husis Søgning, til at høre Herrens Ord, og hun brugte til visse Tider, 3 gange om Aaret, Herrens S. Alters Sacramenter. Hun var mod hendes Næste Beredvillig til ald Tieneste at bevise, saa længe som hun kunde være paa Færde. Lefuede vel og fredelig med alle Mennisker. Hun var senesten her i Kirken til Guds Bord Søndag X. Trin. Men hun for 14 Dage med Sygdommen hart blef angreben, da begierte hun i Tirsdags for 8 Dage den 25. Sept. at vorde berettet og betient med Herrens Affløsning og Alters Sacramente, som hende og vederfoor, og hun i Sandhed annammere med en god Beredelse og Andact sin Afløsning af alle sine Synder og nød Christi hellige Legem og Blood i en stærk Tro og Trøst, var med Gud nu vel tilfreds og bered at afløsis til Guds Himmelske Rige, og keed af Verden. Hun og lydeligen takkede hendes kiære Daater med Manden for ald beviste Huldskab og velgierning, som de hende ufortrøden beviist hafver, og at Gud skulde belønne dem det. Hendes Siugdom anlangendis, da klagede hun sig ofver megen sammenrunden Blods udgyden og Kløgelse, derimod blef nock renlige og beste Middel brugt, at hun bekom nogen Lindring. Men dog i Længden var Naturen fra hendis Kræfter kommen, og som i Søndags og andre Dage førre vore heederlige Sognehustruer hende besøgte, fandtis hun stille og Taalsgod, satte hendis tilfluct til Gud, vel vidende at det Eengang skulle være, at hun skulle opløsis, og paa Sielens vegne forsamlis til hendis Fader, fra denne Elendige Verden. Her skeede i gaar for 8 Dage Bøn for hende i Kirken. Saa har da Gud hendis Svaghed ikke ladet hende paakomme ofuer hendes mue [møje], men har givet hende i Mandags Aften den 1. Octobris en sart, naadig og salig Opløsning, der hun hafde lefuet i hendis Pigerstand 25 aar, i hendis Ecteskab 45 aar, i hendis Enckestand 19 aar, som tilsammen giør hendis alder at hun har lefuet 13 uger i hendis Halff femtesinds tifvende Aar. [Vedføjet om faderens forhold:] Han var bleven fød i Vonsiel Præstegaard af den gamle ærværdige og vellærde Hr. Mattz Jensen, dertil kaldet, kom af Jess Rasmussens Gaard, og af den heederlige og Gudelskelige Sara, den første Hr. Anthoni Brand hans ældste Daater, Hr. Mattis Jensens Hustru. De var 14 Søskende, af hvilcke 3 døde spæde, men 11 ere komne til ære, og har bredt sig i Landet viit ud.
1. Anthon Matzen den ældre blef voris Menigheds Sognepræst Ao 1584 i Marti Maaned. Han hafde siden 10 Børn med Inger Hr. Cnuds Daater af Nagbøll.
2. Hr. Jens Matthsen blef Præst til Stenderup og hafde med sin Hustru Johanne Hr. Michels datter sammested 14 Børn og 34 Børnebørn.
3. Iver Matthsen boede og døde i Colding.
4. David Matthsen var og i Colding boosat.
5. i ordningen var denne vor salige Medsøsters Fader.
6. var Peder Matthsen i Hjarup boosat, han hafde een eneste datter.
7. Caren Matthsdatter boode med Herritzfogden Peder Pedersen paa Straarup, hafde 7 Børn.
8. Maren Matthisdatter hafde Otto Gregersen Raadmand i Colding og fødde 2 Sønner, Gregers Ottosen Borgmester og Tolder, og Anton Outesen i Colding booendis i Westergaden. Hendis Been huile her i voris Chor under en Liigsteen. Har huilet der 119 aar.
9. Mette Matthsdatter blev gifft til Hans Jensen paa Varmark og fødde 8 Børn.
10. Ellen Matthsdatter fick Claus Andersen her i Vonsiel, og hun fødde ham udi 11 Aar 9 Børn.
11. Elisabeth Matthsdatter fick Simon Pedersen i Stenderup og fødde ham 8 Børn.
Som med disse Sødskende hand af sine Forældre blef opdragen, og de hannem udi Latinsche Skole satte i Kost og Kammer i Colding hos deris Daatter hans Søster den heederlige Maren Otto Gregersen Raadmands hustru, da ved en urictig Ammis ufornuft var kommen af hendis Seng et Hofuet Pude ind paa denne Laurs Matthsens Seng, hvoraf han blef med en smitte befenget og ingen forstood sig derpaa, foer end at 2 Børn i Huset og Ammen døde. Da vare Gottfolck, som raade, at han skulde drage ud til Bøhmen til Carls Bade et varmt siudendes Bad, at hand kunde samme Vand bruge, og indtage en visse Deel deraf, og at sunde og bade sig derudi. Huilcket da hans Helbred hannem forfremmede, at hand karsk kom hiem igien til Sine. Og derefter hans Broder, Sognepræsten, Jeb Degen at hand oplood Degnedommen til disse 2 Sogne for hannem, og da kom hand i Ecteskab med denne voris Medsøsters Moder, den da ærlige, Dydige og Gudfrygtige Pige Maren Nissd. Bruun, hvis Fader var Niss Hansen Brun barnefød i voris Sognefoged Jesper Clausens gaard, og som hand var en forsøgt og god Arbeider, og paa Foouslett Slott forfærdigede noget Snedekerarbeide, da forskaffede den velbyrdige Juncker Henrich Ramel hannem et frit Bygestæd heri Vonsiel iblandt Boelshuese, hvilcket nu Selchen Jespersen besidder. Samme Niss Hansen Brun har og lagd Luftet i Voriz Kierke og hans Naun findes med Kieckeværgenis endnu at see udhugget. Hans Hustru dennes Oldemor, bemelte Maren Nissis var fød i Føns Præstegaarden, og hun var Søskindbarn til Sal. Hr. Jens Hundevad, Capellanen i Colding. Hendis Moder døde blandt os for 28 Aar siden, 89 aar og 6 maaneder gammel. Som da hendes Faders og Moders Bryllup var standen hos hendis kære Broder Hr. Anthon i Præstegaarden Ao 1613, da bleff det følgendis Aar hun fød, d. 2. Juli, og af Hr. Anton Matthsen døbt og sin Frelser Christo formiddelst Troen indlemmet og siden af Forældrene opdraget. Den 8.10. blef hun begrafuen.

10.10.1703 begravet LAURS HENRICH-OLUFFSEN. Er fød som et fremmed Barn hos os dette aar en Løfverdags Aften den 21.4., dets Forældre var: Faderen Oluff Laursen fordom Sergant under Major Rup, iblandt Foodfolcket, nu tienendes under Ryteriet i Fyn, Moderen er Catharina Henrichsdatter. Dette Barn bekom sin Daab Mandag efter at det var fød Løfverdags aften tilforn. Da Moderen hafde holdet hendes Kirkegang paa Søndagen for Christi Himmelfartsdag, saa drog hun efter hendes angelegenhed Tisdagen derefter bort. Faderen besøgte Barnet den 11 Aug. paa en Løfverdag, og saa om aftenen drog han bort til Colding. Siden har vi intet hørt til de gott Folck. Og saa har den fromme Magdalen Peder Oluffsens, efterat hende dette Barn var blefuen betroet og indtinget hos at fødis og at underholdis i Moderens bortværelse, beviist det samme ald Tieneste, Flid, saa at det har intet fattet paa nogen Menneskelig Flid dermed. Men som hun os har ladet Barnet see og skue for en kort Tid siden, da fornumme vi nock, at det icke Vilde vorde gammelt, thi der var indvortes noget svagt, enten Leveren, Lungen eller Milten, fordi raade vi hende, hun skulde see vel dertil. Gud gaf det vel snart en salig oplysning. [Mere side 5023]

7.11.1703 Niels Henrichsen og Ellena Jørgensdatters Søn JACOB NIELSEN var fød her den 30. May. Det trivedes og tog vel af den Moderlige Melck til, og var skær paa Krop og Huld, indtil forleden Freedag, da blef det noget urolig og ihvor det noget diede, gaff det dog op igien, og det blef svagere dermed i Løfverdags, saa at her skeede Bøn derfor i Søndags for og efter Prædicken, hvilken Bøn Gud hørde og gaf det en faur og salig Hedenkaldelse fra denne onde Verden i Mandags Morgen 1 Time førr det blef liust, var ungefehr Klocken 5, da dets Alder hafde været 22 Uger og 4 Dage. Ligger begravet i Kirken. [Faderen gav 1 rd. til præstens, og gravpladsen i kirken kostede 1 rd.]

11.1.1704 blev Hr. Hans opkaldet til SARA JESSIS i hendis Søns Matths Jessens Gaard, at skulde hafve berettet hende i hendis Siugdom. Men hun kunde ingen Rede giøre for sig, saa læste hand et Soliloqvium og hr. Bümed Velsignelse ofver hende. Hun døde om aftenen Kl. 4. Personalia: Denne Erlige, dydige og Gudfr. nu Sal. Sara Matthsd. er fød i Stenderup Præstegaard Ao 1630 den 19. Juni og blef den 3die Dag efter Mitsommer Dag, af Christlige Forældre, hendis Fader var den heederl. og vellærde Mand Hr. Matths Jensen, der var fød i Stenderup Kald, og hans Fader Hr. Jens Mattsen var fød her i voris Præsteqaard. Hendis Moder var den Erlige, heederlige og dydfulde Elsa Jessdatter fød ved Stenderup Strand. Og hafue disse gode Forældre hende som blandt 11 Søskende den 6te med forælderlig omsorg opdragen, og ladet hende i Cathechismi Lærdom, i Læsning og ald anden huselig Gierning vorde undervist og tilholden. Der hendes kiære Fader Hr. Matths Jensen døde Ao 43 paa Skiærtorsdag, og hun da var 13 aar gammel, gaf Gud Børnene en from Stibfader igien, den heederlige og vellærde Hr. Niels Hansen Riber, der efter Kaldet 2 aar hafde standige leddig, kom, og hende, som hun hafde været hans egen Daater udstyrede Ao 51 den 3. Juni, til den ærl. og forstandige Karl Jes Jebsen udi Vonsiel, der hand var 30 Aar og hun 21 aar gammel. Gud har i deris Ecteskab gifuen dem 8 Børn, 3 Sønner og 5 Døttrer, huilcke ere døde og deris Forældre i Saligheden forekommer, undtagen 1 Søn og 1 Daater, som endnu lefve. Der disse fromme æctefolk udi Krigstiden komme fra deris gotz, boskab, middel og gaarde, da siuntis ham hellere, at hand vilde med sin Hustru og Børn hafue, om end i Ringe Vilkaar, et Eget Arnested end sidde i andres Huse som en Inderste. Fordi var hand om hos Øfrigheden, at ham bleff det øde Vanghuus ved Wonsiel Mooskiær undt, der bygde hand og sad i Rolighed, indtil Ao 75. I Januar 1675, nu for 29 aar siden hendis kiære Husbond hende ved Døden fragick, og hun 1 aar hafde siddet Encke, blef hun i hendis 46. alders aar begieret til Ectefelge af den ærlig og beskeden Enckemand Matths Jebsen til hans tridie gifftermaal. Og blefue de sammenviede Ao 76 den 12 Novembris. Men der de hafde lefuet sammen udi 8 aar, saa døde hand hende fra Ao 1684 Onsdags Morgen for Judica Søndag i Faste [5.3.]. Siden ofverlod den Salig Encke hendis Huus og Stæd til hendis Daater Johanne og hendis Mand Jens Pedersen, og hun var til huse hos dem, saa længe som de hafde det stæd, men der de droge herfra, var ingen Værelse for hende meere her, og drog hun i nogle aar hen til hendis Søster, den hæderlige Johanne Matthsdatter Hr. Christen Humblets i Stenderup, og forblef hos dennem. Men paa det sidste, der hun var trett og mactisløs af Alderdom blefuen, da kom hun hid til hendis Søn Matths Jebsen her i Wonsiel, og hun var saare aflægs, og formaaede sig slett lidet i hendis gang, og i hendis arme, til nogen Gierning. Hendis Siugdom og Endeligt erlangendis, da blef hun siug efter at hun den 24. Søndag Trinitatis hafde for 7 uger været til Guds Bord her i Kircken. Her skeede Bøn for hende den 3. Advent Søndag for og efter Prædiken for 4 uger siden, og det blef derpaa noget stiller med Siugdommen, men Endeligen i Fredags forleden den 11. Januari befalt hun med stoor amact, og blef af os begiert, at een ville opkomme og berette hende. Men saa snart som den aff os kom, da var Maalet icke meer hos hende, og ald Sandz var borte, dog skeede Herrens Bøn og Læsning ofuer hende om et saligt Endeligt, og Aarons velsignelse blef liust ofuer hende, som skeede om Morgenen Klocken 9, og hun laa stille hen indtil eftermiddagen Klocken 4. Da opløsede hende Gud sart og salig fra denne Verdens Jammerdal, den 11 Jan., der hun hafde lefuet i hendes Pigestand 21 aar, i hendis første Ecteskab 24, Enckesiddet derefter 1 aar, været gifft anden gang 8 aar, og nu sidst Encke udi 20 aar, saa at hendis gandske Leffnets alder har været 74 aar ringer 23 uger.

2.2.1704 Peder Erichsens Søn NIELS PEDERSEN begravet var født forleden Aar d.31.8. Hans forældre var ærlig og forstandig mand Peder Erichsen af Bæck i Wonsbeck sogn og den ærlige, dydige og Gudfr. Margarete Anckersdatter, hvilcke Forældre havde dette Barn med største Flid baaren Omsorg for, at det efter sin Daab maatte til Dyd opvoxe. Men som den almindelige Børnesaarelse det hafde vel ofuerstanden, og giennemgaaet, saa blef det 3 Dage derefter Siugt, og der slogis 1 og flere røde Pletter ud paa Lænden, huilcke siden ofvergick den ganske Krop, og det gandske Legom risede giennern 3 ugers Tid, indtil i Mandags. Den bekymrede Fader Søgte Raad mod samme sin Søns Ynkelige tilfald hos Rectoren i Colding, der har Ord for en kyndig Mand i lægedom indvortis. Men hand kunde ingen fortrøstning gifve hannem uden hand hafde seet Patienten. Saa har Gud da traadet til, som den bedste Læge, og Barnets Risenhed sattis, men dog blef den indvortis Siugdom ved, indtil Tirsdag Nat om Midnatt, og laa det i sin sacte vee hen indtil Onsdag Middag Klocken 12, da opløsde vor Herre det fra denne EJendige Verden til sit Himmelske Rige, der det hafde lefJet 22 uger ringer 2 Dage.

19.2.1704 berettede jeg gammel THOMAS POTTERMAGER i hans Siugdom, er fød i Tynder 1631. Hans Fader var Peder Jørgensen en Skipper Anna Peders, blef døbt af dend gamle Proust Hr. Johann Mauritio, og i den rette Gudsfrygt og Catechismi forstand opdragen. Der hand Ao 45 var 14 aar gammel satte hans kiære Moder i hendis Enckesæde hannem ud i Lære hos hendis kiære Daatter Mand Hans Pedersen, Potter udi Bredstæd. og stod hand sine 5 Læreaar ud, med ald Lydighed og Flid, og reiste hand siden paa sit loulige Haandværck 5 aar paa adskillige Steder hos ærlige Mestre, I Schlesvig, Rensborg, Itzehoe, Krempe og Lyckstad. 5 andre aar var han andre Steder, som i Gravensteen og Tynder. Siden føiede Gud det, at hand sig i sin Fødeby Tynder udsaae til en Ectefelge den ærlige, Dydige og Gudfrygtige Pige Mette Pedersdatter, og stod deris Bryllup Ao 61. Gud gaf dem medens de 3 aars Tid boode i Tynder 2 Børn Peder og Ingeborg. Ao 64 drog hand derfra hertil Fridericia og stood der Kongens Teilovn for, og boode der 11 aar, og aulede der 8 Børn, Thomas, Greg, Jørgen, Richard, Anne Catharin, de 4 sidste døde, nok Ann Catharin, Mett Maria og Jørgen, den sidste døde her i Ao 95 ofver 23 aar gammel. Ao 75 begaf hand sig hid til os i Wonziel at boo, og her blef hans Daater Maren fød Ao 77, og Caren, hans 12te og sidste Daater blef ogsaa fød her Ao 80, men døde andet aar derefter. Hand har booet iblandt os 29 aar, og forholden sig som en good christen Dannemand, har ladet sig suurt vorde for sit Brød at fortiene, og at drage sine Børn op, været ingen til Besværing, og lefvede fredelig med alle Mennesker. Søgte gierne Guds Huus at høre Prædicken, og brugte Herrens Sacram. til visse Tider med sin Hustru og Børn. Nød sin affløsning med den hellige Nadver 19.2. Her skeede Bøn for hannem. Hand har lefuet som ung Karl 30 aar, i Ecteskab med sin Hustru 43 aar, at hans gandske alder er blefuen 73 aar.

19.2.1704 berettede jeg DOROTHE JESS ANDERSENS hendes Siugdom. Er fød 1635.

25.2.1704 berettet JENS JENSEN, han døde 26.2., blef begrafuen 2.3. Denne ærlige, forstandige og troflittige Mand, nu salig Jens Jensen, hans ærlige Herkomst, Leffnets forhold og Saligt Endeligt hos os angelangende, da saa meget som os vitterligt er, er hand fød i Wendsyssel, Børglum eller Wendelboo Stifft udi Jerleff Herrit, i Serritslev By og Sogn Ao 1660 i Foraaret der Fienderne droge af Landet, af ærlige Forældre, hans Fader var en ærlig Mand med lige Naun som hans Søn, Jens Jensen, hans Moder den ærlig, dydig og Gudfr. qvind Maren Mortensd., disse Forældre fremmede hans Daab og Christendom og droge ham op i Gudsfrygt, Men som Guds Børns Lykke er ickun tynd i Verden, saa hafuer denne Sal. Mand og tiligen maatte vænne sig til Sorg og modgang, i dette begge hans Forældre hannem fraginge ved Døden, der hand var en Dreng. Siden tog hans fromme Moder Broder, som var Degn til Serrisløv og Vrendsted Sogner hannem til sig og beholte ham hos sig indtil hand kunde tiene hos fremmede og selff forsiune sig. Saa drog hand med sin Moder Broders Minde ud og tiente for Dreng i Holmsted nogle aar. Derfra kom hand at tiene Hr. Alexander Jacobsen i Nørup Præstegaard 2 aar, og siden Hr. Søren Jensen i Egtved 3 aar. Derfra lystede ham at forsøge sin Lycke i Sæland, og tjente en Præst der, som kaldtis Hr. Olo i 2 aar. Endelig kom hand her ofver til voris Egn i Tystrup Sogn i Tørning, og var Zitzel Anckers Aufflskarl efter hendes Mands Død 2 aar. Tiente siden Hans Nissen i Skouhuus 2 aar, derefter den Sal. Hr. Jørgen Barsøe i Aller 1 aar. Derfra blef hand begieret hen til Huinderup af Morten Jebsen og tiente ham 3 aar. Siden kom hand af Guds Forsiun i et christeligt Ecteskabs Løfte med sin nu Bedrøfued efterlatte Encke Gyde Christensdatter, Barnefød i Obeling i Brøns Sogn, og stod deris Trolofvelse om St. Michels Ao 1692. Men denne Vinter tiente hand hos Sal. Hans Olufsen sognefoged og Kromand i Aller, til Walborgdag, og bleve de 8 Dage efter Walborigdag viet sammen i Aller Kiecke. Derefter droge de her til Wonsiel og hafue boet i Peder Hackis Boelshuus 11 aar. Midlerdes har Gud ingen Børn gifuen dennem. De har lefuet fredeligen og Kærligen sammen. Hand har været redebon mod enhuer Gaardmand her i Byen, der begierte ham til arbejde i Mark og Skoven. Hans Christendom har været for Guds Børn ustraffelig, thi hand har flittig Søgt Guds Ord og Bord med god Andact. Hand var her i Kircken med sin Hustru til Guds Bord anden Advent Søndag for Juel. Hans hellig Søvn kom ham paa i Mandags for 8 Dage, den 18.Febr., og huad der mentis got at være og hannem kunde tiene, blef icke sparet. Men hans Siugdom, som formenis at hafue været den gængse Pleuresies eller Sædebyld, vilde icke øbne sig, at hafue gifvet rod og von fra sig, deroffuer hans Beklemmelse var des større. Saa at hand sin yderste Tilflugt tog til Gud og begierte i Mandags at vorde deelagtig i sin Frelsers Jesu Chr. Saligheds Sacramente, som hannem Fordagen Klocken 3 blef trøsteligen med alle Synders afløsning meddelt, hvorpaa hand laa stille hen indtil følgende Tisdag Morgen i Dagningen, der hans Alder var blefuen 44 aar. Da døde hand salig fra os. I ærlige Vendelboer, som her ud er kommen og har Søgt Eders Næring og Bopæl, tager eftersiun af denne Eders Landsmand, hand har ærligen forholdet sig blandt os, I har ingen Skam eller Vanære faaet af hannem. Nu hans Hukommelse være i Fred. Han er paa Sielens vegne i Guds Rige, Legemet skal huiles i Jorden til Dommedagen, derfra han igien skal opstaa og med Sielen til Guds evige Glæde og Salighed, og maa ogsaa om hannem gielde dette Ord. Ej du fromme og tro Svend, du hafuer været tro ofuer lidet, jeg vil sette dig ofuer meget, Gack ind til din Herres Glæde. Matth.25.21. Gud være hans efterlatte Hustruis Trøstefader og Forsvar. Menigheden være af Encken og Gud betacket for deris Ledsagelse til hans Leiersted. Gud vil self være alle Christ en Kierligheds Giveres runde Belønning.

26.3.1704 blef MAREN ASKMANDENS HUSTRU berettet.

26.3.1704 JENS SØRENSEN er fød i Wonsiel 1632 om Juel af Christl. Forældre, Hans Sal. Fader var Søren Jensen, en fordom vel bekiendt Mand her i Wonsiel. Hans lod denne Søn efter sin Faderfader Hr. Jens Struck, Sognepræst til Kalslund og Hjortlund Kirker opnævne. Hans Sal. Moder var Maren Nielsdatter fød i Jortvad. Hun døde 1660 i Maj Maaned, 64 aar gammel, og jeg fulde hendis Liig op til Kirckegaarden af Colding, og talte Herrens Ord ofuer Grafuen. Der hand af disse Forældre blandt 7 Sødskende var i en ærlig Ecteseng fød, da lode de ham betimelig christne af Matthis Anthoni Søn, og siden opdroge de ham til Gudsfrygt og gudelige Bønner. Han blef og holden til Skolen under Sal. Tonius Degn, og der hand var omtrent 16-17 aar gammel, da begaf hand sig at tiene hos Niss Gregersen 1 aar, derefter hos Hr. Maths Antoni Søn, og hos hans Søn H. Anthonisen i alt 5 aar, derfra hos Niss Christensen tjente hand paa det 3die aar, men da komme Fienderne i Landet, de Suenske, og vore Hielpere Pollacker, og hand holte sig op i Colding til S. Peders Dag 1658, og da drog hand med Sal. Matths Jensen om Sommeren ud til Hygum Præstegaard, og som i den Tid siuntes dem at der icke vilde falde synderlig Løn, og de dog blandt Fienderne maatte idelig vofve sig, da siuntes Matths Jensen, hand vilde hen huor hand kunde fortiene sig noget, og hand drog ud til Pelworm ved Husum, der vores Salig Broder vilde og hafue været borte, da lovede it. Peder Jacobsen ham noget til Løn. Derefter drog hand ud til Ribe og tiente Claus Guldager med reisende ved hans øxen kiøbmandskab 1 aar. Derfra kom hand i Tieneste hos Borgmester Anders Suane i Ribe 21/2 aar. Som da Folcket her i Byen komme sig noget til Gaardene igien, da ofuerlagde Sal. Maren Nissis med hendis Mand Niss Christensen huorledis Jens Sørensen hafde tient dem før Fiendetiden, og haffde beteet sig dem from, tro og stille, og de hafde deris Daater Johanne et voxet Folck, saa blef det lagd i Baand med Gud og deris Venner, at hand kom hiem til os i Wonsiel Ao 63 om Paaske, og hand blev med deris ældste Daater Johanne trolofuet 8 Dage før Pintze., deris Bryllup stod 29. October.

10.4.1704 blef CAREN JESSDATTER i hendis Siugdom berettet.

24.6.1704 blef MAREN MORTENSDATTER i hendis Siugdom berettet, og bad, om hun døde, at Peder Hansen i Dalby maatte tage hans og hendis Barn til sig.

18.7.1704 blef Inger Nissdaaters Daater MAREN HANSD. KIÆR berettet, i Søndags hiemkommen af hendis Tieneste i Ødis, og ligger suarligen siug i Hofuetvee og Kroppens Amact. 23.7. beskriver præsten hendes livsbane: Denne ærl., dydige og duelige, ligesaa Gydfrygtige nu salige Pige Maren Hansdatter Kiær hendis ærlige opkom, Leffnetsform, Opdragelse og Endeligt anlangendis, da kand derom formeldis, at hun er fød i Seested 3 uger før Juel Ao 1682 af ærlige og fromme Forældre. Hendis Sal. Fader var den ærlige og actede Mand Hans Sørensen Kiær, da bosiddendis i Seested, som døde her hos os for halff fembte aar siden, og blef her begrafuen anden Juledag 2 og et halft Hundrede aar gammel. Hendis Moder er den ærlige, dydige og Gudfrygtige Encke Inger Nisdatter Sal. Hans Kiærs Efterlatte. Disse Forældrer hafde denne deris andet Barn ladet snart komme til det hellige Daabis Sacramente og Christendom, og siden opdraget hende til Gudsfrygt, Ære og Dyd, saa at hun i Opvæxt blef flittig til Husgierning anviist, og der hun fick Styrcke tog hun sig og Marcke-arbeide paa, og skaanede sig icke for Umag og Møje. Da hendis Forældre komme her til Byen Ao 99 og hun var næsten 17 aar gammel, da blef hun i hendis Saligheds Kundskab og Lærdom ofuerhørt og værdig befunden, at komme første Gang til Guds Bord, som skeede den 25. Søndag Trinitatis. Der de vare 6 Sødskende med deris Forældre hertil Byen komne, og Faderen dennem tidlig ved Døden fragick, da siuntes denne Daater, at medens hendis yngre Søster med den ældste Broder var duelig nock at drifue Gaardsens Brug, saa vilde hun drage ud i fremmedis Tieneste og begaff sig med Moderens Villie og Minde til hendis Mosters Søn Matz Jensen her i Byen 1 Vinter, og til Peder Jespersen 1 Sommer. Derfra begaf hun sig til Peder Michelsen i Ødis 1 aar og derpaa til Jeb Staphensen i Ødis forleden Vinter og fra Paaske til nu. Kom imellem, naar hendis Tid det tilsagde, her hiem og gick til Guds Boed, som sidste gang skeede den 2den Søndag i Faste. Hendis Christendom anlangendis, da var hun from og dydig,, og elskede Heffd og Reenhed men icke Hofferdighed. Hendis Dødsaarsag var, at hun langendis hid til hendis Moder og Søskende i Søndags for 8 Dage siden, kom og var noget upasselig, dog gick hun hendis Ærinde samme Dag til Colding, men kunde næppelig vende hiem igien, lagde sig strax til Sengs, og kunde vel giøre sig den Tancke, at hendis Suaghed var af den Siugdom, som hendis Folckis Huus og Gaard, dem hun tiente i Ødis var belad med. Der Suagheden drog jo meer og Meere paa, og ingen Forbedring vilde tee sig, da i Herrens Naun begierte, at hun matte vorde berettet og forligt Gud, som ogsaa strax skeede, og hun med god Fornuft men i største Amact og Suaghed annammede sin Synds forladelse og vor Herres Jesu hellige legom og blod, og hun bevisde en god Taalmodighed under sit Siugdoms haarde Kors. Dog Gud gaff hende i Løfuerdags middag Klocken 1 en christlig still, som faur og Salig Opløsning af denne jammerfulde Verden, der hendis Alder var bJefuet 22 aar ringer 19 uger.

17.8.1704 blef Søren Hiulers mindste Søn Christian begraven. Dette salige Barns, CHRISTIAN SØRENSENs Herkomst og korte Lefnetstid anlangendis, da er hand fød her i Menigheden 26.2.

[Mere side 5084-85].

14.9.1704 blef om Morgenen før Froprædicken gammel MAREN JØRGENSDATTER, Maren Bennicks Moder berettet.

7.10.1704 berettedes en fremmed Mand [Ann Jess Tøgersens Brodersøn] ANDERS NIELSEN af Tynder hidkommen, som siug blef ført med hans Hustru og Moder til Laurs Michelsens.

26.10.1704 berettede jeg min Søster Elsabe paa hendis Siuge Seng. 2.11. skrives personalia:
Denne Ærlige, Dydige og Gudfrygtige Encke ELSABE SCHRØLINGS var fød i den fyrstelige Stad Tynder Ao 1638 den 21.1. paa Septuagesima Søndag mellem Klocken 9 og 10 Formiddag af Ærl. og Christel. Forældre, hendis Fader var den Ærl., Acte og Kunstige Glarmester Hans Rüde af Lübeck, som her i menigheden har været velbekiend, og døde for 30 Aar siden, 66 aar gammel. Hendis Moder var den Ærl., Dydfulde og Gudfrygtige Matron Gunder Jessdatter af Bourup i Warnis Sogn i Sundewitt, og døde her for 32 aar siden, 71 aar gammel. Disse Forældre forfremmede snart hendis Daab og Christendom den næste Onsdag derefter i Tynder Kircke ved Capellanen Hr. Laurentium Widing, og de hafue siden til Gudsfrygt opdraget, holt hende i Skole at hun kunde, baade læse vel og skrifue. Siden der hun meere voxt og forstand fick, holte de hende efter den Tynderske Skick i Sye og Knipleskole, der hun herudi hafde faaet nogen Færdighed, da begaf hun sig med hendis Forældres Behag og Samtyck Ao 52 i Tieneste paa Rendsborg Slott hos Gouverneuren og Ambtmanden Hr. Henrich Blome, og tiente der Langsommelig Tid, indtil Ao 64, 12 aar. Da begaf hun sig til hendis Broder i Wonsiel og forblef hos hannem 4 aars Tid. Siden blef hun af den velbaarne Fru Ambtmandinde til Haderslev, Sophia von Ahlefeld begiert, at hun vilde begifve sig i Tieneste hos hendis Daater Fr. Margarete Ølgaard Brochdorff til Rottorp og Gonshagen i Holsteen, af den aarsag, at hun var i de hofuevidenskaber med siuning og Brodering kyndig, hvor hun forblef 2 aar. Derfra begaf hun sig Ao 1670 og kom den 4. Nov. med et Skib fra Lübeck til Fredericia og derfra til Wonsiel, og blef stedse hos hendes Broder, indtil Ao 75 hun efter Guds Forsiun blef begieret til en Ectefelge af den Ærlige og Mandhaffte Münster-Skrifuer og siden Corporal under Obrist Lieutenant Claus Von Øztzen, Henrich Schrøling, som blef samtiett, og de blefue her i Guds Hus trolofuede den 7. Juni, og deris Bryllup stoode her i følgendis aar 76 den 8. Febr. paa en Tisdag. Hun fødde hannem i deris Ecteskab en Søn med Naun Hans-Henrich Schrøling, som nu er i de h. Staters Tieneste inder velbaarne Obrist Brockdorff hans Regimente bestalte Qvarteer Mester. Der hun og hendis Mand hafde været sammen 4 aar, da slog ham den Ulycke til, at hand mistede sin Førlighed, af en udædisk Voffhals, og maatte derefter begifue sig fra Krigsvæsenet, og holte fordi nogle aar Skole i Gammel Haderslev, hafde mange got folckes Børn at lære, og hun fulde med ham, og tog af vor Herre saavel den onde som den forrige gode dag til Tacke, bar hendis Kors med en christelig Taalmodighed og stræbede med hendis Hænders Arbeide at værge sig mod for stoor Armod. Dengang Regne- og Skrifuemesteren i Haderslev fortrød derpaa, at hand hafde den gode Skole i Gammel Haderslev, saa begaf hand sig her hid til Wonsiel og holte i sit eget Huus Skolen, indtil hans Døds Dag Ao 1698 den 25. Januari St. Pouls Dag paa huilken Dag hand døde. Siden har hun siddet Eene for sig og taget gott Folck til sig i Huset at hafue huroo imod Eenlighed. Hende slog og den Ulycke til i hendis Huus, at hun falt paa Gulffen og skiørede hendis højre Arm og var fra den Tid icke meere stærk, hende slog og Svaghed til ofuer hendis tønde Lif, og ald Lyst til Maden forgick hende. Kunde omsider icke vel gaa til Kircken, men brugte hiemme hendis Andact med Læsning i Guds Ord. Hun blefue i disse 2 sidste aar berettet i Huset, en gang i voris Gaard, og 1 gang i Degnehuset, og ellers i hendis siugeseng. Som seenisten skeede i Søndags for 8 Dage siden, der hun sig med Gud forligte, annammede sine Synders Forladelse og hendis Frelsers Jesu Christi Legom og Blod, til Trøst og et Pant paa hendis Salighed. Hun gaf sig i sin Svaghed vel tilfreds, og laa med hendes stille Vee meget taalmodeligen. Der det mellem Mandag og Tisdagen om Natten blef meget ondt, kom Bud til os, og vi om Natten Klocken 2 komme til hende, da giorde hun god Reede for sig, om hendis Vilkor, det da bleff optegnet, og hun befandt sig nogen Bedring igien, laa og ventede paa hendis Opløsnings Tid, og er mærkeligt, at af Guds Forsiun kom i Tisdags fra voris Armee i Tyskland en Rytter under Sal. Obristlieutenant Zeplin, der hafde rigtig Pass og Afskeed, hand ført til hende for Sengen, og helsede hende fra hendis Søn Hans Henrich og forsikrede, at han og hans hustru lefuede begge og var ved Mact. Men Skrifvelse hafde hand intet, uden Mundelige Ord. Hun blef over denne Tidning i hendis Dødstime vederqvæget, som Jacob, der hand hørde, at hans Søn Joseph lefuede, hun tackede Gud og gaf sig med Frimodighed tilfreds, laa endnu længe stille hen indtil paa Onsdag Aften, da kom jeg til hende og læste medens hun saa stille arbejdede med Døden, læste jeg lydelig en Bøn ofuer hende og gaf hende Herrens Velsignelse, da gaf Gud hende mod Klocken 5 en faur, sart og Salig Afskeed fra Verden, der hun hafde lefuet 66 aar, 40 uger og 3 dage. Vi tacke den fromme Gud for dette Menniskis christeligt Leffnet og saligt i Endeligt, og bede, at hendis Siel maa i Abrahams Skød rigeligen trøstis, Legomet i Jorden indtil Dommedagen vel forvaris, og da til det Evige himmelske Lys vorde igien opvact. Hendis eneste efterlatte og i fremmede Lande bortværende Søn ville Gud med den hellige Aand trøste, ofuer hans saa hulde Moders affgang, at hand maa fatte sig en Christl. Taalmodighed, og følge hendis Gudsfrygtigheds Fodspor saa aldelis, at paa hannem hendis Velsignelse maa falde og vorde fremplantet. Endeligen ville Gud ogsaa i os opvæcke en Rett Erkendelse, at det er en fordervelig Ting med denne i det onde liggendis verden, paa det vi kunde med daglig Anger og Bodfærdighed rifue os løs fra hende, og længis efter den omgængelse, som vi vente i Himmelen, at vi ald vor Modgang med Taalmodighed i et gott Haab ofuervinde, og med Englene og de udvalde omsider Gud evindeligen maa kunde lofue og prise. Amen. Denne anseelige Forsamling betackes storligen paa hendis Søns vegne, af den efterleffuendes gamle Broder og hans Huus, med Paarørende, for denne Heeder og æres Beviisning deris Moder og Søster, Faster og Moster er blefuen beviist, de erbiude sig til alle Gientienester Reedebon alletid Tacknemmelige at findes. Text: 1 Reg. XIX. v. 4. Det er nock, saa tag min Siel Herre, Jeg er icke bedre end mine Forfædre. Graff Skrifft paa hendis Liigkistis Plade. [Her står kun hendes vigtigste data, men skrevet på tysk] Se side 5105.

27.10.1704 bJef gammel MAREN JENSDATTER fordum i Schrølings huus, nu hos Anders Meng til huse. Kom siug hiem aff Eiderstedt, berettet.

14.11.1704 begrafuede jeg Lave Andersens datter ANNE LAWISDATTER. Personalia. Liden Sal. Anne Lawisdatter var fød Ao 1694 den 27 Februari, hendis Fader er den ærlige og velagte Mand Lawe Andersen, Hendis Moder var den ærlig, Dydfulde og Gudfrygtige nu Sal. hos Gud huilende Kiersten Matzdatter, som døde 26. May 1700 for 4 aar siden, 29 aar og 32 uger gammel. [Der stor et længere stykke om dette barn, der var fremmelig og kunne læse hvad bog det skulle være, kunne hjælpe med pasning af Søskende og endog køre ploven, selv om faderen ikke ønskede det. Hun blev syg med hævede hænder og fødder. Middel derimod var peberrod skåret i småstykker og opblødt i brændevin] Mere side 5109-12.

16.11.1704 berettet ANDERS POULSEN hiemme for Alderdoms Suagheds skyld.

25.12.1704 blef MARTHA MATTHSDATTER berettet i voris Huus, der hun skulde om Aftenen den 26. December reise fra Colding til Kiøbenhaun.

5.2.1705 blef JESS TØGERSEN berettet i sin Siugdom.

14.2.1705 blef Gertrud Søren Julers berettet i hendis haarde Siugdom.

18.2.1705 blef om Aftenen silde Anders Poulsens daater JOHANNE ANDERSDATTER, siug i Brystets bollelse.

Levnedsbeskrivelse for ANDER POULSEN. Denne Ærlige, fromme og velacte Dannemand, nu salige Anders Poulsen hans Herkomst, møjsommelige Alder og sal. Endeligt at melde noget om, da er hand fød i hans fædrene Gaard Ao 1634 den 3. Octobris, var dagen før Colding Market, og samme Aar ottende Dag efter hans Fødsel gick den stoore Flod ofuer alle de Byer og Stæder, huilcke ligger ved det Vester Haff, saa såsom Tidmeersk, i Stranden, i Eyderstæd, i Tønder og Ribe Ambt, da drucknede og omkomme ynkelige 10 Tusinde og 48 Mennesker og aff Fæmon drucknede 58 Tusinde 9 Hundrede og 25 Styck. Huse flød bort og vare om Kuld slagne 13 Hundrede og 37. I slig en Møjsom Tiid omkring os er hand kommen i Verden, af ærlige og fromme Forældre, hans Fader var den ærlige Velacted og beskeden Dannemand Poul Pedersen af Aitrup, der døde Ao 58 inden Pollackerne komme i Landet, og Gud gaf hannem hans Børn, at hans Øjen icke finge de Gæster at see, thi den samme Dag, der hand blef her i Menigheden begrafuen, kom det første Polniske parti til Byen og ginge efter Kundskab paa Seest og Colding, og de toge denne Anders Poulsen her af Byen med sig at vise dem Vejen til Seest. Hans Moder var den Ærlige, Dydfulde og Gudfr. Hustru Kiersten Jess Pedersens Daater, barnefød i Gaarden i Wonsiel. Men hun blef hos hendis Moder Broder Jens Sørensen Sandemanden (af gammel Hr. Matthsis Familia) opdragen 14 aar udi Jess Rasmussens gaard. Denne hans Dydfulde Moder falt ham fra, der hand var 9 aar gammel Ao 43 om Sommeren ved en ulykkelig Døds Hændelse, idet Mogens Erichsen Raadmand i Colding hafde hos voris Bymænd med de fleste undergaaet det, at hand fick at tage ham en skadelig Rødhielmet Bull i Græss. Denne Bevilling modsagde strax Faderen Poul Pedersen, mod den gandske Byens Grande, og stædde icke sin minde dertil. Men det skeede da som nu, de fleeste blefue denne eene Mand for stærcke, og hand maatte med sin Modsigelse gifue tabt, og er at forundre sig, huorledis hans Fornuft og hierte kunde forud sige hannem, huad der vilde ramme hannem af dette Bymændenes Vedtægt, med saa olme en Bölls bevilligede Græsgang, thi den Rødhielmede Böll stangede vor salig dødis Moder i Lifuet i hendis egen Gaard, at hendis Tarmer veltede ud, endog de blefue aff M. Claus Thor Borg Bartskær i Colding indheftede igien og forbunden, at hun giorde skel mod Gud for hendis Synder og fick hendis Siels Lægedom under Jesu Chr. høiværdige Legoms og Blods Sacramente, og døde siden salig bort fra denne elendige Verden. Disse gode Forældre fræmede denne Søns Christendom ved Daaben, og der hand noget voxte frem, holte de hannem til Skolen først under den gamle Degn Laurs Matthsen, siden under Tonius Laursen Degn, og da var Skolen i Hans Huggers gaard. Ydermeere forfremmede hand sig i Regning og Skrifuend, og fulte med andre Sønner her af Byen til Colding under Gregers Nielsen udi 2 aar. Men som hand end da icke var fornøiet med den Lærdom, hafde hand ydermeere Lyst at øfue sig udi Haderslev Skole under den berømte skrif- og regne Mester Frantz Grothusen, hvis Hører var Adam Kühlhaus, og forblef der 1 aars tid, og hand laa i Kost hos hans Faderbroder boendis i Slottgaden. Der hand saaledes i Haderslev Skole tog vel til i Skickelighed og Forstand, saa og var færdig i Regning blefuen, da var i de Dage en fornæme Laumand af Norge i Haderslev og begierte drengen for hans Regnings skyld med sig til Norge, og erbød sig at hand vilde tage ud af Crammen til ,Klæder og udmundere hannem. Men hvor gierne hand hafde Lyst dertil, saa dog vilde hans Fader ingenlunde deri samtycke, fordi hand hafde ingen Sødskende, derfor maatte hand blifue hiemme. Men som Ungdommen er allehonde Vanskelighed undergifuen, saa holte sig ogsaa Vanheld og Fare undertiden til hannem. Ao 47, der hand var 13 aar gammel, blefue 2 Hester løbisk med hannem ved Kandhool Bierg, paa de smaa Skifter, hvor hans venstre Been blef skiøret. Den Skade legte Sal. Beege Jacobsdatter Iver Jensens hustru hannem. Aaret derefter blefue samme Heste igien løbisk med hannem, for et Læs Gierdsel, men dog uden hans Skade. Der hand Ao 50 kom hiem fra Haderslev forblef hand hos Faderen hiemme paa Gaarden og fremmede Aulingen. De komme vel afsted, og der var en god Velstand i Gaarden. Ao 55, der hand var 21 aar gammel og hans gode stibmoder den ærl., Dydige og Gudfr. Johanne Pedersdatter af Biert var død, huilcken han rosede at hun hafde været han en huld og god Moder, lod og 2 Døttre opnævne efter hendes Naun Johanne, da vilde endeligen hans Fader, at hand skulde paatage Gaarden og se sig om en Ectefelge, deri hand ihvor hand sin Ungdom forrevendte endeligen adlydde sin Fader, og lod huerfe hos den ærl. og velacte Mand Hans Hansen paa Warmarck om hans Daater, den ærl., dydige og Gudfr. Maren Hansdatter, der var da hendis 14 aar gammel, og stood deris Bryllup i Wonsiel Ao 55 den 14 Juni i samme uge, som Hr. Anthoni og Walborg Hr. Anthoni deris Bryllup hafde været. Og føiede sig alting vel for dennem saa længe, som der var Fred. Men 2 aar derefter, Ao 57, der den Suensketid indfalt, og det et aar efter det andet heftede haardere ved, at de maatte rømme Gaarden og Byen og slæbe deris ringe Efterladenskab ud til Colding, men blefue af med deris Hester, Bester, Fæmon og Gotz, da falt hand i Colding i en hitzig Siugdom, der den udgick i Hofvedet og suæckede hans Forstand, saa at hand icke kunde vide, huad hand skulde giøre og lade, hafde særlige Tancker, og vilde næppeligen lade sig af mig noget imodsige. Huilcken Suaghed hand sig med dybe Tancker i Hofuedet tildrog sig ofuer sin elendige Tilstand, at hand førre Velmuend, nu var af med alt huis hand forhen haffde, som statelige Midler, Boohafue. I saadanne Tancker drog hand fra sit huus med nogle Soldater, som hafde her i Byen en Natteleier og vaare komne fra Lyckstad og vilde ad Kiøbenhaun, der hand hafde været hos dem i Kiøbenhaun 2 Maaneder, kiendte han en Venn aff Vobeslett Hans Hermansen, som hafde denne dødis Søskind Barn til Ecte, og der hand forstood hans Vilkaar, da talte hand for hannem med Capitain Hans Casper von Kotsleben, og hand fick en ærlig afskeedspass, de Dato Kiøbenhaun den 22 October 1660, huormed hand fick Lov at drage hiem. Derefter kom hand af Guds naadige Hielp igien i sin Sands og beskieckkede sit Huus, var flittig, satte om, fick Køer og Beester, fick pløjet og saaet, og satte Verge som en ærlig Mand og from Husfader, og skulde snart hafue sig løst af Besværligheden, hafde Lycken holdet noget bedre med hannem, thi hans yngel af Hopper og Køer gick ham slet fra i nogle Aar, saa at det blef seent for ham at komme paa Fode. Nock var et vitløftigt Formynderskab for Niss Jørgensens Børn i Binderup, fød Fiendetiden, paa hans Sal. Fader lagd, som vaare 300 Sl. Daler, dem hans Fader hafde satt ud i adskillige steder og gaarde. Men som alting allevegne var øde, saa maatte Sønnen staa til rette for den formynder-Summa. Det tryckede hannem hart. Men Gud dog icke forkastede ham, men begyndte at velsigne hannem, som i Ecteskab, saa og i Næringen. Hans Hustru fødde ham 8 Døttrer og 2 Sønner, af huilcke 3 Døttre ere døde, 3 Døttrer har han udstyret og 2 Døttrer ere med 2 Brødre endnu uforsynede. Gud være deris Forsuar og Forfremmer. Der Ao 65 her i Menigheden Jeb Jespersen Sognefogeden bortdøde, da behagede det vore øfrigheds Mænd imod hans Villie og Søgning at forordne hannem til at være Sognefoged, saa og vor Salige Proust og superintendent giorde hannem til Kirckeværge. Sognefoged var hand 17 Aar indtil at Sandemanden Erich Laursen Ao 82 døde, da som hand med Tiden ældedis, siuntes vore øfrigheds Mænd, at hand icke kunde besværes med de idelige Reiser til Haderslev paa Sognets Vegne, derfor besskickede de hannem, at hand som kyndig Mand i Herredets Sager skulde være Sande-mand og Jesper Clausen Sognefoged. Derpaa hand og bekom hans Grevelige Naadis Bestillings Breff at nyde derfor den Frihed, som sædvanlig er. Hvilcken Værdighed ham har været betroet til nu, 23 aar. Ao 98 den 27. May paa en Fredag Eftermiddag Klocken 2 kiørte hand 1 Læs Korn til vor Mølle, og det eene Beest blef ustyrlig for hannem, og Vognen væltede om paa Mølbjerget og Læsset gick ofuer hans højre Skulder, og hand slæbte længe efter Vognen, og fick et Hull i Hofuedet, kom saa endeligen gangen til Møllen, og de gott Folck der gafue ham en Drick Edick, og toode hans Saar med Vin og Zucker, saa at hand kunde skiønne at Gud hafde afvent en stor Ulycke fra ham og tackede Gud og dem, der vederqvægede ham. Hans Christendom har hand med ald gudelighed beteet, hørde gierne Guds Ord, og efter skicken øfvede han sig i Guds ords Læsning, og gjorde sig foruden de vaanlige Kierckesange fleere af Kingo hans Sange bekiendt. Han bad ofte de 7 Pænitence Psalmer, og i det forledne Aar, der hand gandske bleff aflægs, da var det hans Trøst, at hans Øjen stoode ham bi, og kunde læse Guds Ord, der hand icke meere kunde komme i Kircken for at høre. Han betractede sine uforsiunede Børns Vilkaar, og bad for dem af Kingo hans 5te Pænitence Psalme det sidste Vers:

Hans Siugdom har holt ham i nogle Aar, med hans Kræfters Forsvindelse, dog saa længe hand kunde gaa forsømte hand icke Guds Huus at besøge paa Prædikedage, og hand var sidste gang her i Kircken til Guds Bord 4. Søndag efter Trinit., men der hand igien forlangede Herrens Nadvere, da blef hand i hans Huus deri deelagtig Søndag 26. post Trin. , for 14 uger og hans Hustru var i Kircken til Herrens Bord samme Dag. Hans Endeligt kom ham paa forleden, i gaar for 8. dage, da blef hand ved Sengen, og falt den Dag hen i en stille Søffn og dem tyckedis de vilde icke opvække hannem, thi at hand uden nogen Vee eller smertis Klendelse de fornemmet at hand soffvede Sødeligen, og bleff saa stille henliggendis indtil cm Midnatt, da opløste Gud ham med en sart og faur stille affsked fra denne Jammerdall, der hand hafde lefuet en ung Person 21 aar, været gift 50 aar, været Sognefoget 17 aar, Sandemand 23 aar, Kierckeværge 33 aar, at hans gandske alder er blefuen LXX aar, XX uger og 6 dage.

17.3.1705 blef MAREN JENSDATTER berettet i Sal. Elsebe Schrølings Huus i hendis Sygdom.

25.3.1705 blef Anders-Snedkers Daater CAREN ANDERSDATTER berettet i hendis sygdom, som kom hende paa forleden Fredag.

27.3.1705 blef JESPER CLAUSEN i sin Siugdom berettet.

12.4.1705 blef CAREN ANDERS SNEDKERS begrafuen. Levnedsløb: Denne Ærlige, Dydige og Gudfrygtige Pige Caren Andersdatter er her i Wonsiel fød Anno 1683 i Januar blandt 7 Sødskende den 4de Daater, og er døbt paa den 3die 5øndag e. h. 3 Kongers dag. Hun er opkommen af ærlige og Christlige Forældre, hendis Fader er den ærlige, forstandige og flittige mand Anders Pedersen Snediker, hendis Moder er den ærlige, dydfylde og Gudfrygtige Mette Nis Gregersens Daater, barnefød i deris gaard og stæd. [Mere side 5146-50].

28.4.1705 Levnedsløb for ADELHEIT JENSIS. Hvad dig denne ærlige, Dydige og Gudfrygtige Encke Adelheit Jensis hendis ærlige Herkomst og møjsmmelige Léffnetsløb belanger, da er hun fød i Gjellerup sogn i Hammerum Herred af ærlige Forældre ved St. 0lufsdag 1624. Hendis Fader var den ærlige og actede Mand Niels Jensen, hendis moder var den ærlige, dydige og Gudfr. Maren Nielsis. Forældrene fremmede denne deris Daaters Daab og Christendom og holte hende til, at hun fattede hendis Troens Lærdom, sig til Salighedens Opbyggelse. Der hun Ao 64 var 40 aar kom hun efter hendis Forældres Raad og Behag i Ecteskab udi Skibbild i Arnborg sogn med hendis Mand den ærlige og Mandhaffte Jens Christensen, og hun fødde hannem i deris Ecteskab 4 Børn, af huilke hendis Daater Kiersten Andersis og 1 Broder og 1 Søster igien lefue i Tønder. Men der de hafde leffuet 25 aar sammen, Ao 89, rnaatte hand ride for sin gaard i Krigsvæsen under velbyrdige Hr. Rittmester Jacob Uhlefeld, og var 7 aar ude, siden da denne Ryterstand var til Ende, og der vare gode Midler paa stædet, da maatte hand dyrebar kiøbe sin affsked af hans jungherr med 40 Croner. Siden behagede hand intet længer at blifue der, men sagde til sin Hustru, at hand vilde begifue sig til Tønder at boo, hvor han hafde en Søster gift og boendis, og hos hende sin egen ældste Daater værendis. Saa drog hand med sin Hustru og 2 Børn i Herrens Naun til Tønder 1676, og som hand med sin Hustru og Børn hafde der booet 12 aar, da døde hand, og huile hans Been paa Abild Kierckegaard. 1688 efter hendis sal. Mands død blef hun tilbage i Tønder bocendis blandt hans Børn 16 aar. Forleden Michaelis behagede hun at drage hid til Wonsiel med hendis Daaters-Mand Anders Nielsen, og hun har beviist sig i hendis Leffnet et fromt og Gudfrygtigt Menniske. Den Sal. Encke icke heller forsømte hendis Saligheds Midler, hun besøgte Guds Huus paa Prædickedage, og var her til Guds Bord paa Skærtorsdag. Hun blef siug Løfverdagen den 18 Aprilis, og laa i en god attraa til Gud, bad og ventede sig en Naadig opløsning af denne Verdens Jammerdall, derudi Gud og bønhørte hende, thi hun fick paa den 7. Dag i hendes syqhed, i Fredags mod Aftenen den 24. Aprilis et saligt og sart Endeligt paa hendis besværlige Alderdom, der hun hafde leffvet og opnaaet 81 aar ringer 14 uger.

10.5.1705 blef CAREN REIMARS berettet i hendes Siugdom.

10.5.1705 blef PEDER LAUESENS HUSTRU i hendis Siugdom berettet.

26.5.1705 ANDREAS NICOLAISENS levnedsløb. Hvad sig denne ærlige, beskedne og nu salige unge Mand ANDERS NIELSEN [!?] hans Herkomst, Møjsommeligt leffnedsløb og saligt Endeligt er anlangendis, da er hand fød i Højen Sogn og By Ao 1672 den 30. Januar paa en Tisdag, og er blefuen døbt Fredagen derefter paa Kyndelmissedag af Hr. Oluff Bang. Hans Forældre, som endnu leffve, ere ærlige og velafholdne Gottfolck, Faderen er den ærlige og fromme mand Niels Pedersen Og Moderen, som er tilstede, er den ærlige, Dydige og Gudfr. Dorothe Jensdatter. Disse gode Forældre hafue baaren Omsorg for hans Daab og Christendom, saa og for hans opdrett og velforhold, de hafde saa snart som hand kunde tiene Gotfolck sat ham ud fra sig at tiene, og hand tiente sin Døbefader den heederl. Mand Hr. Oluff Bang 1 aar, siden i Svinholt hos Niels Tusen 1 aar, i Vinding Jeb Nissen 1 aar. Derpaa begaf hand sig herud i Egnen at tiene, og var hos Søren Hansen i Schartved 1 aar og hos Nis Mattzen samme steds 1 aar, derfra hos Hans Wollesen nu salig i Aitrup 1 aar og hos Rasmus Nissen i Binderup 1 aar. Derefter tjente hand 1 Vinter Sognepræsten nu salig Hr. Anthon i Stenderup, og drog i Foraaret Ao 95 ud mod Tønder. [Lang historie om endnu flere pladser. Han blev gift i Tønder med en datter af førnævnte Adelheit Jensis, og han er den svigersøn, Anders Nielsen, som fik familien til Vonsild. Hans forældre og Søstre boede i Tønder. Der var en lille datter i hans ægteskab, som han bad Søstrene hente til Højer og tage sig af, til moderen selv kunne overtage hende. Han blev godt 33 år]. Se side 5160-64.

8.7.1705 POUL THOMSEN KILD, Thomas Hansen Kilds 4. barn er fød her lige paa Paaskeaften, forleden den 11. Aprilis, af ærlige og fromme Forældre, Faderen er den årlige og forstandige Thomas Hansen Kild, Moderen den ærlige, Dydige og Gudfrygtige Caren Poulsdatter. De lod ham døbe 15.4., og ihvorvel dette lidet Noor i Begyndelsen trivedes af moderlig Mælk og Bespisning, saa dog for 3 ugers Tiid blef det med Trangbrystighed og haard Hoste plaged, foruden at ogsaa den Børne Saarelse brød ud paa det. Saa skeede da, at Gud i en vældig Hoste-Tuur kaldede det fra denne onde Verden til sit himmelske Rige i Søndags Morgen Klocken 8, der dets alder var blefuen 12 uger og 20 Timer.

8.7.1705 blef Jens Jensen Vangmandens Hustru berettet i hendis Siugdom. Hendes levnedsløb: KIERSTEN PEDERSDATTER, Vangmandens Kone. Denne Sal. Qvinde er fød 1631 i Hammerom Herred i Ikast Sogn, i en Gaard som kaldes Skoudall, aff Christelige Forældre, hendis Fader var den ærlige og flittige Smed Peder Pedersen, hendis Moder var tit. Elsa Pedersdatter. De lod hende komme til Daab og Christendommen ufortøffue, og drog hende op til Gudsfrygt. Der hun var 8 aar gammel, blef hun til Siæland ofuer sent til hendis Moder Broder, som var en Herritzskriver paa Landet, og hannem tiente hun 2 aar. Kom derfra tilbage til Jylland norden Aars og tiente en Herritzfoget 5 aar. Siden kom hun hiem til hendis Fødeegn, og som da hendis Sogne Præst Hr. Jens fordom i Ikast, hafde faaet Forfremmelse til Skade eller Scarrilt Sogn, da drog hun til ham og tjente hannem. Derefter tiente hun i Tøsted, en Bundemand og Snediker, udi 9 aar. 0msider kom hun med Snedkerens Søn Peder Pedersen i Ecteskab, og hand lefvede med hende i 14 aar, og hun fødde hannem 4 Døttrer og 1 Søn, huilke alle paa adskillige Steder endnu lefue. Der hendis Mand var død, da var det hende ofuer Hofvedet at besidde Gaarden længer, huorfor han sad i Jelling Sogn Encke 12 aar, der ved de Tider Jens Jensen af Schaane, en afdancket Ryter under Sal. Obrist Schwanwedel, kom til Sognet, begierte hand hende til en Ectefelge, som og blef samtvcket, og de blefue i Jelling Kircke sammenviede af den højlærde Mand Mester Laues Hovsager. De hafue lefvet sammen i deris Ecteskab 22 og et halft aar. Hun fødde ham for 20 aar siden en dødfød Søn. Nu halfandet aar siden bleff hun gandske afflægs i Beenene og motte ligge til Sengs. Samme Svaghed forøgede sig nu meere endsom 14 Dage, huorfor hun begierte for hendis Siel forligelsmaal med Gud, som hende trøstelig vederfoor i Onsdag den 8. Juli.

30.7.1705 blef Peder Hackis Søn JES PEDERSEN HACK, 15 aar gammel, berettet i sin Siugdom, hand døde Tisdagen om aftenen Klocken 8 den 4. Augusti. denne ærlige og fromme Jess Pedersen Hack hans Herkomst, Lif og Endeligt anlangendis, da er hand fød her i Menigheden af ærlige og gode Forældre Ao 1690 udi Faste, hans Fader er den fornemme og velacte Mand Peder Hack, hans Moder var den ærlige, dydige og Gudfr. nu Salig hos Gud, Maren Jessdatter af Uhrtorp. Som da denne Søn hans Forældres fierde Barn blef fød medens hans Fader var paa Herredets Vegne i Kiøbenhaun, saa hafde dets Sal. moder da omsorg, at hand bleff paa sen tridie Søndag i Faste hiemdøbt og siden i Gudsfrygt og Formaning opdragen. Hand blef og i hans næme Alder holden til Skole, og fattede sin Catecismum grundeligen og vel, og skickede sig som en vel naturet Søn, var lydig at legge Haanden til huad som forefalt at giøre, fulte Markearbeid efter, saa længe hand hafde sin styrcke. Men eftersom hand for nogen Tid blef befalden i hans Krop med et skarp og saltet Flod, som satte sig i hans Knæbeen, og Lænderne risede [=hævede], saa hafde hand selff slett Fortrøstning at komme op igien. Anckede derpaa, at hand icke i hans Velmact var kommen til Guds Bord, begierte fordi at faa Præsten til sig, der kunde meddele hannem den Aandelige Sielens Lægedom, imoden at Legemlig Lægedom intet fructede. Derudi og skeede hans Villie, jeg kom til hannem Torsdagen efter den 7. Trinitatis, var den 30.Juli, og der jeg vilde fornemme, huad hand af Troen til Salighed vidste, da gaf hand mig redebon gott suar, saa jeg efter besindelse lod ham giøre sit Skriftermaal og trøsteligen afløste ham, af alle hans Ungdoms Synder, og hand blef som et Guds Barn med god Andact deelagtiggiort i sin Saliggiørend Jesu Christi højværdige Legoms og Blods Sacramente, og var da forsickret paa at Chr. var i ham og hand var i Chr. og ingen Ting kunde skille hannem fra den Kiærlighed hand hafde i Chri. Jesus. Medens at hans Siugdom stod paa, blef icke forsømt at giøre Forbøn af Prædickestolen for hannem og hans siuge Søster, udi 2 Søndager. Hand midlerdess laa med et hott Taal og ventede Guds almægtige Hielp til hans behagelighed, derudi og Gud har anseet hannem og giffuet hannem forleden Tisdag aften Klocken 8 en sart og salig løsning fra denne møjsomme og onde Verden, der hans Alder var blefuen 15 aar og 21 uger.

19.8.1705 Dette salig BARNS JENS SØRENSENS Herkomst og Endeligt anlangendis, da er det fød af ærlige og Christne Forældre i dette aar den 29 Januari Torsdags Morgen Klocken 6. Faderen er den ærlige og forstandige Mand Søren Jensen, Moderen er den ærl., Dydige og Gudfrygtige Hanna-Rebecca Jacobsdatter. De fremmede snart Barnets Daab og lod det komme til Kircken til Daaben den 4. Søndag efter Hel. 3 Kongers Dag, og saa blef det med ald forælderlig Flid og omsorg opdragen, og Gud gaff sit held, at det trivedis vel. [Han blev med utallige bylder betagen mellem tirsdag og onsdag den 11 aug. og selv om man brugte forskellige midler, som det bekendte Kinderpulver, så hjalp det ikke]. Blev 28 uger og 2 dage. Se side 5183-84.

23.10.1705 blef GØDERT JACOBSENS og Caren Jessdatters førstefødte SØN begrafuen, blef

fød til Verden Onsdag Morgen efter 2 Nætters og 1 Dags haard fødtzels arbeid.

9.11.1705 begravet CAREN CLAUSDATTER et lidet Pigebarn, datter af Claus Møller og Bodel

Laursdatter, var født 31.10. Moderens mælk ville ikke falde til, man forsøgte med noget Veld Melk [må være mælkevand], og det fik mælk fra en fornem hustrues bryst, men døde alligevel. Dette barn var født udenfor ægteskab. Se side 5195.

29.11.1705 ANNE MARGRETHE BUTENSKIN, er fød dette Aar d. 6. Augusti paa en Torsdag aften i Korte Moor i Holsteen i Seester Müh Sogn af Christelige fromme Forældre, Faderen er den ærlige og mandhaffte Claus Butenskin under det Labattske Dragoner-Regimente under Captain Jensen, Moderen er den ærl., dydige og Gudfr. Ann Margrethe Sørensd. Butenskins, og blef det sal. Barn Døbt i Seester Myh. Det kiære Barn trifuedis vel og kom sig smukt til Kræfter, indtil det kom her med Moderen til Wonsiel, huor at de skadelige Børn kopper grassere, med dette onde bleff Barnet betagen i Mandags for 8 Dage, og denne Siugdom vilde ikke af Stæden, der ytrede sig vel i Ansictet Børne Kopperne med de falt ind iglen, og komme icke videre. Huorefter Gud paa den 11. Dag i Torsdags aften Klocken 10 gaf det en Sal. opløsning af denne Elendige Verden, deri det hafde lefuet lige 16 uger. Barnet er i Guds mact paa Sielens Vegne bevaret, Legemet skal i Jordens Moderskød huile til Dommedagen, og da skulde de adskilte parter igien sanckes og indgaa i Guds Evige Salighed. Vi ynske den fraværende Fader, og den nærværendis Moder Trøst af Gud, at de i Guds Villie føie, og sig tilfresstille, og at de med Job maa kunde sige, Herren gaf, Herren tog, Herrens Naun være loved. Det Menigheden betackes og ydmygeligen af Moderen for den ære hendis Barn i den heederlige Medfølge til grafuen vederfaris, det vil Gud enhuer belønne, allermeest i de Rettfærdiges opstandelse. [Under dette står 1 Rdl., det kan kun være ret velhavende folk].

17.12.1705 døde Sal. CAREN LAURITZDATTER, blef siug i Søndags aften og rnaatte i Mandags Morgen blifue ved Sengen. Begravet 22.12. Denne ærlige, fromme og Gudfrygtige nu salige Pige Caren Laursdatter hendis Fødtzel, Lefnet og Endeligt angaaendis, da er hun hendis Forældres syvende og yngste Barn, fød til Verden Ao 1680 i Juli Maaned, om Sommeren, og blef døbt den 5. Søndag efter Trefoldigheden, og erkom megen fromme og Christelige Faddere. Hendis Fader er den endnu lefuende gamle Laurs Pedersen, hendis Moder var den ærlige, dydige og Gudfr. med meget Kors og Modgang af Gud hiem nu salige Bodel Jebsdatter. Hun beviste sig en huld Moder mod de Børn dem Gud hafde ladet lefve med hende, og saae paa deris beste saa længe hun lefuede. men efter hendis Død, da fick det en ynckelig Forandring med hendis Børn, ihuor hun hendis ældste Daater Maren hafde Glæde af i Karskhed og Velstand 24 aar, og lefuede med Sønnen Jeb 22 aar, og med denne nu salig bortdøde Daater 14 aar, og da vare de alle ved Mact. Dette Sal. Guds Barn blef af Ungdommen i gaarden anvist til Gaun at giøre, at rycte fæet med Foder at gifue, og med hiem at hente, saa og med Linden og ulden at forarbeide. Der hun tog til i Alder og Gudsfrygt, og hafde faaet Forstand paa hendis Tros og Cathekismum, da undergaf hun sig under voris forhør og blef befunden, at hun kunde sit Skriftemaal giøre, og forstod Sacramentets fornødenhed og Nytte, Saa kom hun første Gang til Guds Bord Ao 1702 den 10. Søndag efter Trefoldighed, der hun var 22 aar gammel, og siden gick hun i Huset med hendis Sengeliggende Søster tillige med til Guds Bord, nu paa 4. aars Tid 6 Gange, og de møde tilsammen Herrens Nadvere paa alle Helligensdag. Hendes Christendom lod hun sig være angeleg, thi hun Søgte med andre Guds Børn Herrens Tempel. Men fordi hun i en Siugdom hafde faaet nogen uform i hendis Ansict, saa undsaa hun sig og turde icke obenbar i Kircken niude med andre det hellige Sacramente, helst fordi hendis Søster maatte niude det paa Sengen. Hendis Siugdom kom hende paa i Søndags for 8 Dage, om aftenen, og der hun Mandags Morgen vilde rejse sig at give qvæget sit foder, da kunde hun icke, men maatte blifue ved Sengen. Mand kunde icke forstaa sig paa hendis Siugdom, men som hun icke hafde haft Børnekopper, lod de af Colding hente noget, der skulde uddrifue det onde, men det vilde ingen stæds ud dermed, men hun blef Stackaandet og trang for Brystet, saa at hun efter Guds Villie fick Ende paa alt hendis Leffnets onde udi 4 Dage, og døde i Torsdags aften Klocken 5, der hendis Alder var blefuen 25 aar og 23 uger. [Se side 5206 efterskrift på latin].

26.12.1705. Personalia: Denne unge PEDER POULSEN MORTENSEN er fød her i Menigheden Ao 99 den Onsdag Nat for den første Søndag efter hel. 3 Kongers Dag, nemlig den 7. Januari, af ærlige, fromme og Christelige Forældre. Hans Fader er den ærlige og flittige Mand Morten Clausen, hans Moder er den ærlige, dydige og Gudfrygtige Maren Albertsdatter, som i hendis Barselseng er endnu svag henliggendis. Disse gode forældre hafde denne deris anden Søn icke allene fremmed til sin Daab og Christendom, men og bare omsorg at hand fick en god optugtelse, og der hand blef noget næm, da holte de ham i Skolen, at hand lærde at læse, og begyndte at fremsige Catechiamum uden ad. Hand beteede sig from i gemyth, saa at mand hafde good forhaabning om ham, at der skulde hafue blefuen noget goot af hannem, thi der hørtis icke nogen sinde en Band af hans Mund, som ellers nu allmindelig i Børne Leeg høris. Hand mangen Gang, naar hand saa Præsten komme, gick ud fra de andre Børn i Leeget, tog sin Hatt af og sagde: den og denne bandede! Det vi da billig dette Sal. Barn til en Roos eftersige kunde. Men som de skadelige Børnekopper dette aar grassere ofuer alt omkring i voris Land, saa er denne med sine 2 Brødre hart blefuen angreben, og her skeede paa den 3die Advent Søndag forbøn for disse 3 Sønner til Gud, at de maatte finde Hielp og Frelse af denne Siugdom. Den følgendis Søndag aften, da hafde Gud frelst denne eene af de 3, og saa giordis endnu Bøn for de 2 Brødre, men derpaa opløste Gud efter sin uransagelige Villie anden Dagen paa Mandags formiddagen denne fromme Søn med en sart og Salig henfart fra denne usle Verden til det Evige himmelske Rige, der hands Alder var blefuen 7 år ringer 16 dage. [Også her en længere skrivelse på latin, se side 5209].

27.12.1705 blef ANN IVERS, Jeb Thomsens hustru berettet.

27.12.1705 ligeså silde om aftenen ANNA ANDERSDATTER sal. Peder Hiulers, som var blefven siug.

15.1.1706 begravet GREGERS MATTHSEN, dette Forældrenes yngste Barn, var fød forleden

aar paa tredie Juledags Natt 1704 af fromme og Christelige Forældre, Faderen er den ærlige og velacte Mand Matths Jensen, Moderen den ærlige, dydige og Gudfr. Maren Pedersdatter. De Forældre fremmede snart hans Daab og Christendom, Fredag den 2. Januar, og bekom hand sine heederlige Faddere. Hand blef med Flid som de andre Børn opdragen, og hafde lige Fyld og Trivsel med dem, men hand blef nogen Tid angreben af de leede Børnekopper, og allermeest blef hand mellem Torsdag og Fredag haardest belastet med dem, indtil Gid opløste hannem fra ald sin Jammer i Søndags morgen der det blef ringet første gang til voris sidste Messe. Hans Alder er blefuen 1 aar og 10 Dage. Mere side 5213-14, dog ikke væsentligt.

18.1.1706 blef JESS RASMUSSEN sengeliggendis i Siugdommen berettet

27.1. 1706 Personalia: Denne Ærlige, velacte nu Salig afgangne Dannemand JEB RASMUSSEN hans Ærlige Herkompst, Møysommelige Leffnets Løb og paafulte Endelighed anlangendis, da er hand fød Ao 1648 paa S. Hansdag, efter at Folcket var kommen af Kirken, i Baurup By i Warnis Sogn, som er stort og folckerigt i Sundewitt, af Christelige fromme Forældre. Hans salige Fader var den ærlige og velacte Mand Rasmus Pedersen, en Gaard Mand, hans salig Moder var den Ærlige, Dydfulde og Gudfrygtige Kirsten Jessdatter. De fremmede næste Søndag hans Daab og forskaffede ham fromme og Gudfrygtige Faddere og Daabens Vidner, og hans døbefader var den Højlærde mand Mag. Petry Febricius en Kyndig, velstuderet og berømt Mand i Himmelens Løb, foruden hans Prædickestool, der lood mange Aar Almanacken udgaa i Tryck. Derefter hafue hans Forældre hannem opdragen til Gudsfrygt og arbeidsommelighed, saa og undervist hannem i hans Saligheds Forstand. Der hand omsider Ao 67 var 19 aar, kom hans herud i Egnen, og tiente en Sommer i Tued hos Bertel Jensen, derfra kom hand at tiene i Hammeleff hos Jens Bertelsen, der hafde Torning Gaard i forpagtning 5 aar, Endeligen før den velbaarne Juncher Caspar von Buchwald self tog Torninggaard paa at beboo, da tiente hand hannem ogsaa udi 5 aar, baade Aulingen og med reisen til Kiøbenhaun, saa og motte i General Münstringen under Ryteriet for ham, og var i Beleiringen for Wismar. Derefter blef hand trett af det Lefnet og bekom sin Affskeed efter Begiering. Derefter begaf hand sig herhid til Wonsiel, og efter ærlig Søgning at bekomme den Ærlige og velacte Matthis Jørgensens yngste Daater, den ærlige dydige og Gudfr. Pige Maren Mathisdatter, blef det ham af begge Forældre behaget og samtyckt, deris Trolofuelse skeede Ao 1676 den 20. Trin. Søndag, medens Faderen leffde. Men som hendis Fader andet aar derefter blef jordet, anden Pintzedag, da stood deris Bryllup hederligen Torsdagen den 28 Juli. Gud velsignede deris Ecteskab med 6 Børn, 3 Sønner og 3 Døttrer, huilcke alle endnu leffve og er ved mact. Hans største Flid var, at han sin øde gaard opbygd efter lejligheden, og at faae den gield, som derpaa laa, til de Coldinger afflagd. Men Gud belagde ham for 15 aar til ald sin Besuerliqhed med en Suag- og Skrøbelighed, med huilcken hand sig i nogle aar motte lide, og dog kom sig igien. Han var en gild Mand i Granden, og Byens angelegenhed vreglede icke, ej stod det imod huad som tiente til Byens beste. I det sidste aar var hans styrcke icke megen besynderlig siden Michelsdag, da motte hand stetze holde det ved Sengen, dog holte hand sig til Gud med Troens Tillid og var i sit Kors taalmodig. Hand blef efter sin Begiæring betient med afløsning og Herrens Sacramente i Mandags for 8 Dage, huilcket hand nød i god Andact. Her skeede paa Søndagen tilforn Bøn af Prædickestolen, at Gud vilde ham i sin langvarig Skrøbelighed ihukomme, og gifue en Salig udgang derpaa. Huilcket Gud og bønhørde og graf ham et stille, sacte og saligt Endeligt om Natten mellem Torsdag og Fredag i Dagningen den 22 Januari. Hans Leffnet tilbragte hand udi eenlig Ungdomsstann 29 aar, i hans Ecteskab 29 aar, at hans gandske Alder er blefuen otte og half tredie sinds tive Aar, ringer 22 uger. Ingen forundre sig, at hand icke har været ældre, men betænkte hans møjsommelige Leffnet, og den Sorg og modgang hand har maat goe igiennem i alt med sin Gaard. Det har vel kundet tage paa den Sal. Mand og giøre ham gammel før Tiden. Nu har hand hans onde i Verden ofuerstanden, af andre staar voris endnu for. Hans Siel er allerede hos Gud, hans Legom skal, i Jordens Skiød huile til Dommedagen. Gud trøste den bedrøfuede Efterlatte hans Hustru med hendis endnu uforsiunte Børn. Gud vær deris alles Trøst, Hielp og forfremmelse. Menigheden skal være højligen betacket for den ære, at de og andensteds fra saa besværligen giøre den salig Mand dend tieneste med en Heederlig Ledsagelse til hans Huilested, det skal erkiendis og af Gud enhuer belønnes.

2.2.1706. Personalia: Denne sine Forældres liden førstefødde Søn, nu sal. PEDER JEBSEN, er fød den 21. Januari paa den tridie Søndag efter H. 3 Kongers Dag, og er blefuen døbt Fredagen derefter. Hans Fader er den ærlige og actede Mand Jeb Pedersen, hans Moder er den ærl., Dydige og Gudfrygtige Kiersten Pedersdatter af Stepping-Høirup. Denne Søn var Forældrenes og de gros-forældris øjesteen og lyst, i det hand voxte frem i feir og yndighed, men jo meere Naadisgaffuer Gud haffde giffuet denne Søn i dette hand teede Visdom og Forstand, var vittig og kunde skiønne paa alle Ting, jo større er nu Forældrenis Smerte og Sorg efter denne Søns saa bedrøfuede afgang. [Meget mere om ham side 5223-24. Han døde 6 år gammel af børnekopper].

2.2.1706 Personalia: Huad sig denne sine Forældres anden-Eeneste nu sal. Søn ANDERS LAURSEN vedkommer, da er hand fød Ao 1704 den 19 Marti paa en Onsdag gandske svag og klein til Verden, og bekom paa Langfredag Morgen sin hiemmedaab, huilcken derefter paa Fredagen den 28 Marti her i Kircken blef confirmeret, og bekom sine heederlige Faddere. Hans Fader er den ærlige og velacte Mand Lawe Andersen, hans Moder er den ærlige, dydige og Gudfr. Inger Andersdatter. De hafue med Flid og omhu samme Søn opdragen, og af Guds Naade seet hans Trivelse og Feir i opvexten. [Også han blev offer for børnekopper] Side 5225-28 bringer mere.

25.3.1706 blef gammel Mett Thomasdatter i hendis Siugdom berettet. Begravet 2.4. Hendes levnedsløb: Hun, det salige Menniske METT THOMASDATTER, er fød i Wonsiel i den gammel Jens Sørensens eller Christen Pedersens Gaard, huor hendis Forældre tiente sammen Ao 1638 den 24 Decembris, var Juleaften. Hendis Fader var Thomas Pedersen, hendis Moder var Anne Jensdatter. Hun bleff døbt af sal. Hr. Matths og efter Mulighed opdragen til Fromhed og Gudsfrygt. Der Fiendetiden lagde alting her i Byen øde, og Indbyggerne motte ind og vild Søge i Norden deris Liffs Biering, da nøddis hun og til at begifue sig ind i Jylland, at faa hendis Liffs Ophold, og forbleff hun der paa 8 Aars Tid. Ao 66 kom hun for Fastelaun herud til os !gien, siugelig, og fødde en Søn Jens Thomsen, der her fra Ungdom opteet sig vel, og har forholden sig ærlig og tro i huor hand har tient. Har tient mange Aar i Præstegaarden, og endnu er i Tieneste hos vor fromme Herritzfoged i Grønninghofued. Denne Søn har bevist sin Moder ald Sønlig huldskab, og beskikke hende en heederlig Jordefærd, derfor vil ham Gud velsigne og være hans store Løn. Anlangendis det Sal. Menniskis Vilkaar og Leffnets fremdragelse, da har hun i mange Aar været aflægs og kunde med hendis Gang besværlig afstedkomme, kunde ingen Arbeidsslæb taale eller udstaa, men af veldædige Hustruer fick tid efter anden, synderlig mod Højtiderne hendis Underholdning. Gud belønne den det huer især. og synderlig belønne Gud de gottfolck, der hafue huset hende udi 15 aar og hafue seet hende til gode med husely Vinter og Sommer, at hun intet har fattet til Klæde og Føde. Psalmisten David taler vel om dem i den 41. Psalme: Salig er den, som tager sig den Nødtørstige til, Herren skal frelse dend i den onde Tid, Herren skal bevare den same og holde hannem ved Lifuet og lade det gaa hannem vel paa Jorden, og icke gifue hannem i hans Fienders Villie. Herren skal vederquege hannem paa hans sotteseng, Du hielper hannem af ald hans Siugdom. Den 9 February, Apollonia Dag, kom hun siug hiem fra Dalby, og formaaede siden den Tid intet en 6 ugers Tid, der hun intet kunde raade eller acte sig selff, var icke med Hunger men med Tørst belad. Hun befalede sig under Guds Mact, og ventede at forvinde alt hendis Onde i Guds Rige. I hendis Christendom gick hun, naar hendis Tid var, til Guds Bord som seenisten i hendis Velmact skeede paa den 3. Advent Søndag for Juel, og i hendis Siugdom blef hun berettet for 8 Dage siden, som var vor Fru Dag. Her skeede Forbøn for hende i Menigheden til Gud paa vor Frue Dag, og paa Palm Søndag, om en Naadig Opløsning af dette Leffnets Elende, og Gud bønhørde sine Christnes Bøn, og gaf hende i Mandags aften en sacte og salig afskeed fra Verden, der hendis Lefnet var blefuen 68 aar ringer 38 uger. [Mere side 5237-38, mest til menighedens opbyggelse].

21.2.1706 blef ANNE JACOBS i Konhuset i hendis Siugdom berettet.

28.4.1706 NIELS NIELSEN, slegfred fød af Caren Mortensdatter og en leddig Karl Niels Christensen i Vanstæd By i Haueslev sogn 1664. Faderen gaf Moderen før hand døde under et Lynglæs og stod ottende Dag efter deris Trolofuelse Lig i Haurslev Kircke. Ao 1675 kom Moderen til Wonsiel med denne Dreng, og da var hand 11 aar gammel. Da hand voxte og blef stoer, begyndte hand at vocte Fæet og Faarene. Men gode leddige Dage giøre Kander. Hand giftede sig 26 aar gammel Ao 1690 ved Juletid og blef her i Kircken viet til Kiersten Pedersdatter af Stadil, og hand fick et Pigebarn med hende. Men som hans Moder var en Beesk Blomme og icke kunde fordrage Sønnekonen, drog hun fra ham til Brenduhr og forsiunte sig self med hendis Barn med Spinden og Vinden, og fick intet af manden dertil. Midlerdess de gode Dage icke vel kunde bæris, saa løb hand bort med en skarns qvind og aflede med hende et barn i 1701, om Michaelis, og kom med hende til os igien 14 Dage efter Pintze 1702. Men der hand icke lige kunde komme ustraffet hen for sin grofue Syd, stack det op i hannem, at hand vilde ved Krigsvæsen komme af stæd, gav Siun ved Lieut. Vogel, men der hand hafde prøvet en degen paa hans side, og betragtet hans Haarløse pletter i hans Hofuet, da tog hand Kaarden fra ham, og sagde den Kerl hat einen grind, er dienet nicht unter meine Leülten. Noget derefter gaf hand sig an hos obristl. Sprengel og hand forsente ham til Holland, der hand under obristl. Zeplins Regimente var med i den slagtning mod de Frantzoser og Leiren ved Hofstadt, kom vel fra, men blef derefter siug, og i Marcken, da hand sin Hest i græsset paa Hunds Rücken besøgte kaste hand Blod op, og det vilde icke stille førend Feldsheren slog ham en Aare. Saa gick hand og slæbede indtil 1705 den 18 Juli Malburug vilde attaquere de Frantzosens Linie, da motte hand lægge sine Klæder fra sig indtil den bare Skiorte, og bekom hans Pass og afsked af obrist Holst, gick hen til Mastrict og for faa Penge kiøbte sig der en guel Kiol, Hatt, strymper og Skoo, og kom saa Ao 1705 til os igien om Michaelis. Jeg hafde et Breff skrefuet for ham til Hr. Probsten, om hans Udsoning med Menigheden for begangen Ehebruch, men hand satte hans Udgang til Probsten paa den lange Bænck, holte sig nogen Tid i Vinter hos Peder Hack, men der hand icke kunde gaa ud med hans leddige Knee, da fortycktes det, saa gick hand bort, og som sig i udgangen her beviist, da tog hand sig for at tigge. Han Søgte icke til sin Hustru. Hand uden Tvivl maa hafue faaet en lønlig Skade paa sit Legom, enten Bristen eller Pork, han blef ombaaren paa en Baare og døde i Captrup, og da hand var død, bar de ham til Kirckegaarden og lagde ham i sine Klæder ind paa Bierning Kierckegaard. Hans Alder var 42 aar. Kap. 4, 3: Huad som plantis af Horen, det skal icke dybt rodfæstes og ej sætte fast Grund. Hans Moder har icke allene hannem fød i Horleffned, men og fød 2 Børn ved en leddig Karl og en Daater ved en Jens Momsen, alle 4 uden Ecteskab.

11.5.1706 bleff Ann Sal. Peder Julers om aftenen icke berettet, thi hendis Forstand var borte.

hun bleb begravet 16.5. Huad sig denne Erl., Dydige og Gudfr. Encke ANNE ANDERSDATTER sal. Peder Erichsens Efterlatte hendis ærlige Herkomst, Leffnets fremdragelse og sal. Endeligt vedkommer, da er hun fød her i Wonsiel iblandt 9 Sødskende den 5te, fød Ao 1627 om Paaske, der Keyserens Folck om Michailes kom her i Landet. Hendis Erl. og velfornemme Forældre hafue været Anders Clausen, og Cæcil Sørensdatter af Wilstrup norden for Colding. Efter hendis Syndige Fødsel hafue hendis Forældre beskikket hendis Daab ved den gamle Hr. Mathis Antonissøn, og de hafue opdraget hende til Gudsfrygt, Dyd og arbejdsomhed, thi hun og hendis ældre Søster Barbara holte sig sammen med dens Veffuen paa 6 aars tid. Men der begge Forældre døde 14 Dage efter hinanden Ao 1649, og Barbara bleff gift Ao 57, da var denne salige for sig self, og var dulig om sig at forhuerfve sin fredelige føde og Klæder. Hendis Dyd og Skickeligheds Flid blef actet af den ærlige og velforstandige Karl Peder Erichsen fra Tabsuhr, der da begierte hende til sin Ectefelge, og de blefue heederligen sammenviede Ao 1667 der hand var 28 aar og hun var 40 aar Gammel. De streede med hinanden at faae dem Jeb Matthsens forfaldne Gaard fra barrelt opbygt med Salset og 2 Lader. Og huor Gud dem ingen Arvinger gaff, saa dog vare de hinanden trofast, og beviiste huer andre en uforfalsket Kierlighed. De nærede dem vel og hafde ingen Nød. Men som ingen Iycksalighed er her i Verden bestandig, saa bortkaldede Gud hendes fromme Mand og Husbond efter en haard udstanden pleuresie og Brystsiugdom i Ao 91 Onsdag efter den 24. September, to og et halvt hundrede aar gammel. I hendis Christendom har hun været stille og from, med alle Naboer lefuet fredelig, og elsket Gud og hendis Næste, Søgte i hendis Velmact gierne Guds Huus og brugte til sin visse Tid det h. Altars Sacramente. Hendis Siugdom anlangendis, da har hun den tredie Juledag forleden befunden sig meget suag og blef om Aftenen silde berettet, formaade sig intet siden den Tid og holt sig og til ved Sengen, men forleden Tisdag aften, der Døden hengde hende hart paa, og jeg bleff kaldet til hende, da kom jeg med de hellige Ting til hende, men hun var saa betagen med dødsens arbeid, at hun ingen reede kunde giøre for sig, kunde vel tale i stødemaal et og andet 0rd, Gud hiælp mig! men hafde icke Fornuft, at mand kunde hafue betient hende. Derfor bade vi til Gud Bønnen Fadervor ofuer hende, og jeg læste Velsignelsen ofuer hende til en naadig og salig opløsning. Gud hørde Bønnen, og tænkte paa sin udvalde, opløste hende ved Middagstid i Onsdags, der hun hafde leffuet i hendis Pigestand 40 aar, i hendis Ecteskab 24 aar, og siddet Encke 15 aar, at hendis gandske leffnets alder er blefuen ni og halvfierdesinds tive Aar og 5 uger. Gud har anseet hendis Hierte, huordan det stod til hannem, og den Hellige Aand har med Suck i hendis Hierte opfyldt den Troens Forstand, som hendis Mund icke kunde tale. Thi den Hellige Aand treeder frem for os til det beste med usigelig Suck. Rom.8.26. Hendis Siel er af Gud annammet i Herligheden, og den fattis nu intet i sin Saligheds Forstand, men Legomet skal giemmis i jorden og huile der indtil Dommedagen, at det kand fuldkommen aflægge forkrænkeligheden og iføre dig uforkrænkeligheden, til at opvogne paa Dommedagen og at forene sig med Sielen til at indgaa i Guds Evige Herlighed og Salighed. Seer! Det er trøsteligt for hendis endnu leffvende Tvilling Brødre, de der for hende icke tørre Sørge, men være betenkt i deris Alderdom paa en Salig affskeed, at samlis med hende og de andre Sødskende i Guds Rige. Hun har effterlat sig et ærligt Ord og Rygte i Verden, det vi alle stræber efter, midlerdess Ønske vi hendis Been en Sød Huile i Jorden og en glad opstandelse til Guds Rige paa Dommedagen. Denne gandske Menighed, som har bevist hende saa huld og bevogen følge og ledsagelse til hendis Leierstæd skulle af de 2 Brødre og deris Børn være højligen derfor betackede, de vilde skyldigst det mod enhuer aftiene, og bede Gud at denne fuldkommeligere maa vorde lønnet i de Rettfærdiges Opstandelse.

21.5.1706 blef CHRISTIAN REIMARS berettet.

24.5.1706 om morgenen Klocken 3 døde Christian Reimar Arends Søn, begravet 30.5. Levnedsbeskrivelse: Denne Ærlige og Beskedne unge Person nu salig CHRISTIAN REIMARSØNN, er fød her i Menigheden Ao1686 den 21 octobris paa en Torsdag. Hans Forældre ere: Faderen en ærlig og Arbeidsommelig Mand Reimar Arends, byrdig i den Stad Bart i Pommern, Moderen er den ærlig, Dydig og Gudfrygtige Caren Christiansdatter fød i Bonens i Fyn. Disse Forældre hafuer strax fremmet hans hiemmedaab Mandagen efter hans Føtzel og siden under Gudsfrygt opdraget ham til Skickelighed og arbeidsommelighed, indtel hand var 16 aar, da satte de hannem ud at tiene den Dan Mand Poul Christensen udi Konghuset, huor hand forblef halbfemte aar. Siden tiente hand hos Sign. Matthias Raff Raadmand i Colding 1 aar. Derfra begaff hand sig op til Wonsiel at tiene Hans Nielsen 1 aar. Endeligen kom hand at tiene mig, og tiente mig tro en vel halfandet aar. men der min Aulskarl Poul Andersen kom fra mig og tog en Gaard an i Biert, da lofuede det sal. Menniske sig til at drage med ham at tiene ham i Biert i denne Sommer, og var strax i ugen efter Paaske kommen i Tieneste, men i huordan Manden acter sin Sag, saa dog Gud skifter den som hand vil. Saa varede fordi hans Velmact der icke længe. Thi hand for 3 uger blef siug og laa i Biert siug 8 Dage, begierte da at komme hiem til sine Forældre her i Wonsiel, og udstoode sin Siugdom her udi 14 Dage. Hand bleff efter sin Begiering berettet i Fredags Eftermiddag, Dagen før Pintze i god Andact med Salighedens Trøst, og beviste sig taalmodig under sit haarde Siugdoms Kors. Her blef giord Bøn for hannem af Prædikestolen til Gud om en Forlindring og Guddommelig Hiælp, derpaa tog hannem Gud til sig, af denne usle Verden paa Anden Pintzedags Morgen i Dagningen Klocken 3, der hans Alder var blefuen 20 aar, 30 uger og 3 Dage. Hand er tilig blefuen gammel og har opfylt mange aar, thi hans Siel behager Gud, og derfor hastede hand med hannem bort aff dette onde Liff, kap.4,1. Legomet skal i Jorden huile til Dommedagen, og da opvogne og opstaa med Sielen forenet til at indgaa i Guds Rige og Herlighed, og der være evindelig salig. Forældre tage sig dette til Trøst. Thi om hand end mange aar hafde udslæbet sine Kræfter, førend hand kunde hafue naaet et eget Brød, skulde dog hans Tid hafde kommen, at hand motte herfra. Da nu saa gott i en fredelig Tid, som en anden gang maa ske i en bedrøfueligere Tid. Derfor værer med Gud tilfreds, hand giør ingen urett, hand ickun sit Eder betroede Laan hiem henter igien. Herrens Naun være lofuet. Menigheden som her saa folckerig bevist deris Kierlighed dette unge Blod, med at ledsage det til sit Huilested, skulle være af Forældrene ydermygelig betackede, Gud vi1 enhuer sin Veldaad belønne, meest i de Retfærdiges Opstandelse.

Ante Concionem blef MAREN LAUESDATTER, Laues Pedersens datter i hendis langvarig Siugdom berettet.

Nock blef METT POTTMAGERS berettet i hendes Steensmerter.

14.6.1706 berettet ANN JACOBS i hendis langvarig Siugdom.

30.6.1706 døde ANNA THOMASDATTER Jacob Hansens hustru paa Kongeveien i Wonsiel. Huad sig denne ærlig, Dydige og Gudfr. nu Sal. Anne Thomasdatter hendis Møjsommelige Leffnets fremdragelse og Endeligt anlanger, da er hun af ærlige og fromme Forældre fød og baaren udi Staunsby Farstrup sogn, Slette Herred i Wendsyssel. Ao 1656 den 25. Marty, Vor Frue Dag i Faste. Hendis Sal. Fader var den ærlige og velactede Mand Thomas Oluffsen, hendis Moder var ærlig, dydig og Gudfr. Kiersten Matzdatter. De forfremmede hendis Daab og Christendom i Farstrup Kircke, ved Sognepræsten Hr. Jens. Og som hun blandt 7 Sødskinde var den yngste, og Forældrene havde Paarørende Venner i Aalborg, da er hun deri Aalborg opdragen siden hun var Barn. Af de 7 Sødskinde ere længe siden 3 døde, 1 Broder lefuer og er en Kræmer i Aalborg og der ere endnu 2 Søstre i Lifue. Hun var hiemme, og iblandt i Aalborg, indtil faderen døde Ao 69, der hun var 13 aar. Da drog hun derfra, og kom til Ribe i Tieneste hos den fornemme Susanne Wandels, og blef hos hende indtil hendis Dødsdag Ao 72. Denne hendis Madmoder hialp hende til, at hun kom 16 aar gammel til Guds Bord første Gang hos Sogne Præsten til Domkircken den velærværdige Præst M. Niels Saarup. Siden drog hun fra Ribe til Colding og tiente Sal. Borgmester Faust 21/2 aar. Begaufve sig siden i Tieneste paa Reffshøj hos oberinspectør Claus Kay for Bryggerpige 4 aar. Derfra kom hun til Sommersted, og tiente Hr. Peder Wøldicke udi 31/2 aar, nock sad hun derefter i Sommerstæd 1/2 aar for sig selff. Derfra begaff hun sig at tiene i Castwraa hos Johann Nissen Foget over Moter Kiærgaards Godtz udi nogen Tid, ligesaa tiente hun i Westergaard hos Hans Jørgen 1 aar. Der hun nu saaledis taalmodig til Alders var kommen, tog hun sig for at besøge hendis Fødeegn og Sødskinde i Staunsby og i Aalborg, huorfor hun imidlertid begiærede af Sogne Præsten Hr. Albert Jensen paa en Søndag efter Prædicken, at hand vilde unde og beskrifue et fuldkommen Sogne Vidne, om hendis Fødtzel og ærlige Forhold. Det hende da af 12 de fornemmiste Mænd blef fuldkommen gottgifuen, og beseglet udstæd den 15 Nov. 1691 for 15 aar siden, der hun var 35 aar gammel. Da hun hafde været hos hendis Sødskende i Fødeegnen og Aalborg en 14 Dages Tid, drog hun herud og holte sig noget op hos Hans Jebsen af Rinckenæs, som boode i Hoppes Huuse, og der føjede Gud det, at hun bleff af den yngre Søn Jacob Hansen begieret til en Ectehustru, og som sig det en lang Tid drog, at der intet blef af, thi hans Fader vrenglede sig derimod, og stræbte at deres forening ikke skulle faa fremgang. Dette kom endeligen for hans ærværdighes Hr. Prousten i Haderslev, og hans undersøgte Sagen, huordan den hængte sammen. Da gaf hand i Consistoria Voris gamle Sogne Præst ordre, at hand skulde vie dem sammen i Wonsiel, som skeede Ao 92 den 12. Søndag Trinit. Efter det som Faderen aldeelis icke kunde lide de unge hos sig i huset, begafue de sig derfra, indtil de bekomme Konghuset, sig oplatt af Jens Post her i Wonsiel, og siden mørskede hun icke deris Huus, men blef for sig og tog hendes eget vare. I hendis Christendom var hun flittig med hendis Kirckegang og Guds Altars Sacramentis Brug til visse Tider. Dog hafde hun og hendis menneskelige Feil og Breek, at hun med en Hastighed stundom blef overilet, dog naar det vare ofuerstaaet, da vare hun from igien. Hun var om hendis Nærinq flittig nock, og holte hendis armod sammen som en god hustru. Hendis Suaghed og Siugdom falt hende paa den 15. January paa en Fredag, og den holte lenge ved, -kunde icke nogen Vederqvægelse aff Spise bruge, og hun hafde icke megen Roo eller Taal at ligge ved Sengen. Hun begierede at berettes med en trøstlig afløsning af hendis Synder, Løfuerdagen efter de hel. Paaskedage, og det efter en 9 ugers Tid blef icke bedre, men værre med hende, da blef hun Mandag effter den 2. Søndag Trinit. atter berettet med Salig hendis Trøst. Hun med Taalmodighed udstod en stoor og langvarig Siughed, kunde icke komme til nogen bestandig Rolighed, nød ingen Mad men indtog mangen Apothecer Extract til at fly Mafuen til rette og at fordrifue det onde, men det blef alletid ved det samme, at Døden vilde vorde hende visse i denne langvarige Siugdom. Her skeede Bøn for hende af Prædickestolen adskillige gange, som paa Bedesøndagen for Christi Himmelfart, paa anden Pintzedag, paa den I., II., III. og 4de Søndag efter Trinit. og paa Mittsommerdag. Derpaa gaf Gud hende en naadig opløsning den 30 Juni Onsdagen forleden ved høj Middagens Tid, der hun hafde booet med hendis Mand hos os 14 aar, at hendis gandske alder er blefuen halftrediesindstifve aar og 14 uger. [Mere side 5270-71, dog uden betydning. Der var ingen børn].

10.8.1706 blef Mett Pottmagers i hendis langvarige Siugdom berettet. 8.9. blev hun begravet. At melde noget om denne ærlige, Dydige og Gudfr. nu sal. affgangne METTE PEDERS-DATTER Thomas Pedersen Pottmagers hendis ærlige Herkomst, Fødtzel, Leffnet og Endeligt, da er hun fød i den fyrstelige Stad Tønder Anno 1638 i Martio af ærlige, Christelige Forældre, hendis Sal. Fader var Grevernes Tiener i Tønder, en ærlig og forstandig Mand Peder Christensen Thimm, barnefød i Qvernholt udi Buhrkael Sogn i Slogs Herred synden Tønder, hendis Moder var den ærl., dydige og Gudfr. Ingeborg Jeb Pejsens datter, barnefød i en Hoffborg ved Rudbøll, som hafde 2 Brødre Niels og Jacob Jebsen, der vare forordnede Koge Mænd, og maatte aarligen aflægge deris Regnskaber ofuer Kogene paa Tønder Raadhuus. Hun hafde og en Søster, Anna Nissis, der boode i Bumbøll og hendis Søn var Præst i Rodenæs. Der hun af disse forældre hafde faaet det naturlige Lif, forfremmede de hende til det Aandelige Lif formidelst Daabens Sacramente, huilcket hende meddelte den sal. Provst Hr. Bernt Maurity i Tønder Kircke. De vare 4 Sødskinde, dem deris Forældre opfødde: Caren blef gift i Herredet, Anna, efter at hun længe hafde tient til Hove i Danmark og meget i Holland, døde siden i Flensborg. En Broder Richard Thim forfremmede sig i Holland. I hendis opvæxt blef hun holden til Skolen under Joachim Plutschow 2 aar, og siden under Maren Harbrechts i Utsegaden, saa at hun kunde ferdig læse og opbygge hendis Christendom af gudelige tyske Bøger. Hun stræbte derefter flitteligen, som andre fromme Børn med Kniplinger at giøre udi nogle aar, indtil Anno 61, der hun var 23 aar gammel, da kom hun efter Guds og hendis Faders Villie og Behag i Ecteskab med den ærl. og forstandige unge Karl Thomas Pedersen Pottemager i Tønder. Gud gaf dem Ao Tønder i de 3 aar, de boode der 2 Børn, Peder og Ingeborg. Men for meere Nærings skyld drog de derfra til Fredericia, og hendis Mand stood der Kongens Teilovn for, og de boode der udi 11 aar. Der fødde hun sin Mand 8 Børn: Thomas, Jørgen, Richard, Ann Cathrin (disse sidste 4 ere og bortdødet i Fredericia). Ann Cathrine den anden af dette Naun og Mett Marie leffve endnu, nock fødde hun i Fredericia en Søn med Naun Jørgen Ao 72, og hand døde hos os Ao 95 ofuer 23 aar gammel. Ao 1675 begafue de sig fra Fridericia til voris By at boo, og her fødde hendis 11te Barn Maren Ao 77, som lefuer endnu. Den sidste Daater Caren, det 12te Barn, blef her fød Ao 80 og døde andet aar derefter. Af disse 12 Børn ere i Lifue 4 Døttrer og 1 Søn, foruden en Daatersøn Johann, som de i mange aar hafuer opdragen og opholden. Her i Menigheden har hun med sin gamle Mand lefuet og næret sig over 31 aar, og skikket sig med Gud og sin næste som et Guds Barn, har elsket Fred og næret sig med hendis Hænders arbeid. Og hun har hendis Børn holden til Flid og Arbeid, elsket Gud og hans Ord flittig hørt og brugt til sine Tider det H. Sacramente, huilcket hun her i Menigheden med sin Mand brugte den første Søndag i Faste. I disse sidste 2 aar er tid efter anden hende tilslagen en stoor Smerte af Steen, der hun vel brugte gode Raad og middel imod at døfue og betuinge Ween, men det har i Længden ikke vildet hiælpe. Endelig siuntes hende den bedste Lægedom at ville være at søge Forsoning mellem Gud og hende formedelst mindelig anger og bekiendelse om sin elendige Vilkaar, og at niude sin Frelsers sande Legom og Blod i Sacramentet, huorudi hun og blef delagtig paa hendis Siugeseng senest for 6 uger siden. 8. Trinit. skeede her Bøn for hende af Prædickestolen, om hendis Troens Bestyrckelse og Taalmodighed under Korset, at det efter Guds Villie maatte komme med hende til en god og salig Ende. Hun des imellem icke self har undladt at læse skønne tyske Bønner til Gud, og fortroet hendis Siel til Guds Haand, naar det med Døden gielder. Var bered at skilles fra dette onde Lif. Og som det paa forleden Fredag mod Aften blef noget hart med hende, begierte hun af os en draabe Vin at vederkvæge sig med, som hende og blef tilsendt. Da efter en liden Stund gaf Gud hende i Mørkningen en faur og salig oplysning, saa at hun fuldendte hendis Lidelse med en Sød Dødsens Søffn, der hendis Lefnet hafde opnaaet i denne besværlige Verden, sin Pigestand 23 aar, sin Ectestand 45 aar, at hendis gandske alder er blefuen 68 aar og 29 uger. [Se side 5284-86 lidt mere, dog ikke af større betydning].

19.9.1706 Dette lidet sal. pigebarns, CAREN JEBSDATTERS, ærlige Hidkomst og Sal. Endeligt angelangendis, da er hun fød her i Menigheden den 13.Juli af ærlige og velbekiendte Forældre. Faderen er den ærlige Mand Jeb Laursen eller Oluffsen af Dalby, Moderen er den ærlige, Dydige og Gudfr. Maren Jensdatter. [Barnet var svagt fra fødselen. Se mere side 5288-89].

9.11.1706 blef MATZ SAWMANDS HUSTRU i sin Siugdom berettet.

21.1.1707 blef af Hr. Matths i Seest prædiket og begrafuet følgende Barn: Dette salige Drengebarn, ERICH PEDERSEN, er fød aff en Ecte Seng i Wonsiel Skov, ved Kongevejen, den forleden Sommer, den 17 Juni paa en Torsdag aff ærlige og christelige Forældre, Faderen er den ærlige Mand Peder Erichsen af Beck i Wonsbeck sogn kommen, Moderen er den Ærlige, Dydige og Gudfrygtige Margrethe Anckersdatter. De fremmede strax dets Christendorn ved den nest følgendis Søndag at lade Barnet komme til sin Daab i Kirken. [Barnet blev sygt Michaelis dag af en indvortes svaghed. Der skete nogle søndage bøn for det i kirken. Døde 30.12.]

6.2.1707 Huad sig denne ærlige, fromme og nu salige KIRSTEN NIELSDATTER Amlets-Büll hendes ærlige Herkomst, korte Lefnet og salig Endeligt anlanger, da er hun fød Ao 1699 den 4 Decembris som det tredie Barn af hendis ærlige Forældre, Faderen er den ærlige og velacte Mand Niels Henrichsen af Welling. Moderen, var den ærlige, Dydige og Gudfr. nu salig Maria Jespersdatter Brun, som døde med hendis fierde dødfødte naunløse Barn 1702. Hun blef døbt hiemme 6.12. og ført til kircken 2. Søndag efter H. 3 Konger. Efter at Gud hafde hedenkaldt hendis Moder, der hun ickun var 3 aar gammel, da gaff Gud hende en anden Moder igien, den ærlige, Dydfulde og Gudfr. Ellen Jørgensdatter sal. Jacob Pedersens Encke af Almind, der icke teede sig en Stifmoder, men en ærlig, huld Moder, og bar strax Omsorg for hende, og hun blef til Skolen holden, saa at hun kunde læse i hendis Catechisme, Evangelie og Psalmebogen, deraf Forældrene hafde megen Trøst og Glæde. [Blev indvortes syg, døde gammel 8 år, 9 uger, 1 dag. Se side 5309-11].

7.3.1707 Blef PEDER ALBREST i voris ofuerstue berettet, militia brabandica assignatus [= hvervet som brabandisk soldat].

Eadem die circa 12 am ego senior pastor lecto affixus usu sum sacra synaxi per ministerium dn. Krahe [ifølge Hans H. Worsøe = Samme dag omkring kl. 12 middag, indtog jeg, den gamle præst, der var sengeliggende, den hellige nadver ved provst Krahe].

[Ifølge Hans H. Worsøe: Med anden skrift:] Beate obdormivit d. 20 martij sepultus d. 31. martij [= Han sov salig ind d. 20 marts, begravedes d. 31. marts]

24.3.1707 blef gammel JESS ANDERSEN berettet.

26.3.1707 blef gammel JENS SØRENSEN berettet som af sit Træ i Skoven var nedfalden.

15.5.1707 blef CHRISTEN CHRISTENSEN berettet.

12.5.1707 døde LAURS PEDERSEN, blef jordet 17.5.

18.5.1707 døde KNUD OLUFSEN HIULER, begravet 22.5.

11.9.1707 blef gammel JOHANNE WANGKONE berettet i hendis Siugdom.

4.-5.10.1707 imellem Løfuerdag og Søndag d. 17 Trinit. døde PEDER MATTSSEN HACK.

23.12.1707 blef JACOB HANSENS HUSTRU i hendes Gaard barnefød, berettet. Blef forløst paa 1. Juledag med en dødfød Daater.

4.1.1708 blef PEDER LAURSEN FRØRUP berettet, døde 24.1. [blev begravet 29.1., hvor der står Peder Laursen af Frørup].

13.3.1708 døde gammel ANDERS JESPERSEN, var berettet kort forinden.

16.3.1708 døde Matths Jessens Søn ESCILDT MATTHSEN, begravet 21.3.

NB. 12.12.1707 blef THOMAS KILDE berettet. Døde 1.1.1708 om Natten Klock 12.

[Denne kirkebog, der er så rig på oplysninger, slutter ret så fattig på samme. Som man ser, døde pastor senior 20.3., og så overtager svigersønnen Hans Nissen hvervet. Det er muligt, at han har skrevet noget om gamle pastor Rüde andet sted, og det derfor er gået tabt, men mest sandsynligt har han intet skrevet, da der heller ikke er beretninger om så kendte og ansete mænd som Peder Matthsen Hack og Thomas Kilde...].